GeorgBrandesLevned_1907

158

Hjemme og ude var en begyndende Maler, men tillige i saa høj Grad Kunst­ elsker, at man maatte tvivle paa, om hans egentlige Talent var det, selv at frembringe Skønhedsværdier eller at gøre Andre opmærksomme paa de allerede frembragte. Han var entusiastisk og meddelsom af sit Sværmeri, men tillige grub­ lende og teoretisk; det var snurrigt at se ham sammen med hans stadige Omgangsven, Kristian Zahrtmann, hvis Naivetet, der tilsidst næsten blev til Manér, stak heftigt af mod Krohns Færdighed i at tumle med Indtryk og Tanker. Alt fra det Aar 1866 havde han staaet mig meget nær og næret stærk Interesse for den saakaldte Strid om Tro og Viden; i 1868 havde han forsynet en Bog af mig med en smuk Gengivelse af Kamma Rahbeks Silhuet; fra 1872, da han opholdt sig i Italien, havde han staaet i livlig Brev­ veksling med mig om Liv og Kunst. Han var af de faa, som ganske havde billiget Aanden i Hovedstrømningernes første Bind, og i den Modstand, jeg mødte, alene havde set et Bevis paa mine Bestræbelsers Betydning for dansk Kultur. Som Maler harmedes han over de literære Fordinger, der af Pressen stadigt stilledes til Kunsten, idet al Kritik gjaldt Billedernes „ideelle Indhold“, medens man lod haant om de kunstneriske Krav. Som han gerne sagde, paa hans Fane stod Ordet Øjenslyst; for den vilde han kæmpe med alle de Midler, der stod i hans Magt. Han vilde lære sine Landsmænd, at Øjnene skulde bruges til at se med og ikke til at tænke med. Derfor var han ogsaa senere i Livet paa sin Plads først som Teater-Regissør og Dekoratør, senere som Bestyrer for Kunstindustrimuseet i Kjøbenhavn. Han vilde bringe Folk til at glæde sig over det Kunstneriske lige fra den harmoniske Farvevirkning i et Teaters Fulddekora­ tion til Linjeslyngningen i det mindste Broderi, for tilsidst at bringe dem til at kræve det. Et lille Ornament fra Ita­ liens Femtenhundredaar var ham kærere end alenlange Ma