GeorgBrandesLevned_1907

10

Italien i Sammenligning med Neapel stille som en Provinsstad. Og jeg led godt den moderne Bys Pragt efter den antike Hoved­ stads Ro. Det forekom mig i første Øjeblik som var jeg hjemme i Danmark. Saa ens er Havet; saa stærkt virkede Blæsten derudefra paa alle mine Organer. En Bys Grund­ karakter bestemmes jo af, om den ligger ved Havet eller ikke, og dette var den første italienske Søstad, jeg saa. Men da jeg gik ned til Havnen, helt ud paa Moloen, stod fortabt i Skuet og saa mindedes Broen ved St. Annæ Plads i Kjøben- havn, udbrød jeg: Herregud! at jeg kunde forveksle! Henad Aften viste der sig et rødt Genskin paa Himlen fra Lavaen, der flød ned ad Vesuv. Solen sank og belyste den hvide Røg, der slog op fra Vulkanens Krater. Den blev blegrød, Vesuv blegrød, Himlens Skyer blegrøde, og Golfen laa snart i et blegrødt Skær. Selv Capri rødmede i det Fjerne. Jeg spiste nede ved Stranden i en Restaurant, der kun førte Sødyr (gli fru tti di mare), nemlig talrige Sorter Fisk, Languster og Hummer, ti Arter Østers, oftest ikke større end en Negl, de velsmagende Calamaia (Blæksprutter), Snegle, røde, hvide, gule Muslinger og de store, piggede Søstjerner. Jeg levede af Havet som et Urmenneske fra Køkkenmødding- tiden. Imens iagttog jeg Livet omkring mig. Det var her i Neapel, at danske Malere fandt deres idylliske Æmner: det var paa denne Santa Lucia, at en af dem havde følt sig be- aandet til at male et Billede af Familielivet, hustruelig Øm­ hed og Faderglæde! Var der noget i Verden, hvorom dette Liv mindre vakte Forestillingen? Kun naar man havde en dansk Dagligstue i sin ene Øjekrog og et dansk Børnekam- mer i den anden, maatte man male dette ogsaa her. I Rom var Ungdommen pavefjendtlig og franskfjendtlig, da den saa længe havde lidt under Præstevældens Tryk og Franskmændenes Fremmedherredømme over Byen. I Neapel