GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 163 skabsløs Form at meddele Kundskaber, og give anderledes paalidelig Underretning om hvad der skete i Verden end de slette Aviser, som forud fandtes. Da imidlertid ud paa Sommeren min Broder bragte i Erfaring, at til Efteraaret to nye større Blade agtedes op­ rettede i Kjøbenhavn, et Venstreblad og et, der skulde re­ præsentere det saakaldte Mellemparti, fandt han Tidspunktet altfor ugunstigt og var tilbøjelig til at stille Sagen paany i Bero. Han gav mig denne Meddelelse, da jeg mødtes med ham og Jacobsen i München. At Bladet saaledes efter al Sandsynlighed ikke vilde udkomme, beredte mig en stor og ikke behagelig Overraskelse. Jeg følte mig efter det indre Tilløb, jeg havde gjort, ret flov ved at Springet skulde ude­ blive. Men jeg prøvede aldeles ikke paa at faa ham til at se forhaabningsfuldere paa Foretagendet. Det syntes som om al Interesse i Danmark vilde komme til at dreje sig om den indre Politik, der dengang sysselsatte os mindst og hvori vi betydede mindst. Planen blev da henlagt. Først otte Aar derefter ind- traadte min Broder i Morgenbladets Redaktion, hvis Ledelse han i Forening med Berg og Hørup overtog indtil 1883. Og først i Oktober 1884 grundede Hørup Politiken. 26. Da Dagbladsprojektet saa vanskeligt lod sig udføre, havde jeg allerede i to Aar ønsket at oprette et Maaned- skrift for at komme i nærmere Forhold til Læseverdenen end det kunde ske gennem Bøger. Men her var jeg atter og atter strandet paa Umuligheden af at vinde Medarbejdere, med hvilke jeg kunde være tjent. En ældre Mand af høj og uanfægtet Dannelse, der under li*

Made with