GeorgBrandesLevned_1907

166

Hjemme og ude man efter Datidens Forhold stod sig ved at skrive deri, da Udgiverne Intet beholdt for sig selv som Redaktionshonorar, men uddelte alt, hvad Forlaget bevilligede, til Medarbejderne. 27. Ikke desmindre hang Det nittende Aarhundredes Eksi­ stens i et Haar. Der blev virket kraftigt imod det aaben- lyst, men kraftigere i det Skjulte, og med klog Taktik ret­ tede Modstanderne deres Hovedangreb paa Maanedskriftets Forlægger, der som Nordens største kunde synes uafhængig, men var nødsaget til at tage mange Hensyn. Frederik Hegel var som Boghandler meget betydelig. Han var en stille Mand, dæmpet i hele sin Fremtræden og om ikke blød i Kærnen af sit Væsen, blid i alle Former. Han var ikke blot velgørende af sin betydelige Formue, men lagde ikke sjældent Gavmildhed for Dagen; det kostede ham neppe Overvindelse at rive det Gældsbevis i Stykker, ved hvilket en fattig Enke var ham forpligtet. Overfor dem blandt Skribenterne, der tyede til ham om Forskud, var han rundhaandet, og dem, der ikke henvendte sig til ham, kunde han gøre overraskende Tilbud: Vilde de gøre en Tur til Udlandet, behøvede de blot at opgive Summen, og flere hundrede Kroner skulde straks være til Raadighed. Man kunde ikke være mere redebon, og de, der ikke skyede den Afhængighed, der med Nødvendighed var Følgen, be­ nyttede sig i stor Udstrækning deraf. Enhver, der ikke saarede ham, kunde være sikker paa, hos den berømte For­ lægger at møde den slebneste Form, den ceremonielleste Høflighed, der tilmed ikke var kold, men havde et Skær af Hjertelighed og Elskværdighed over sig. Han afsendte ikke et Brev, i hvis Udskrift han ikke gav Adressaten enhver Titel eller Orden, der tilkom ham; han modtog ikke i sit