GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 167 Kontor Besøg af den yngste Begynder med et Manuskript under Armen, uden at han fulgte ham ud gennem samtlige Døre, Skranker og Glasdøre til den aabne Trappe. Hegel var en udmærket Forretningsmand, samvittigheds­ fuld til det Yderste i Arbejdet; han skrev egenhændigt hvert eneste Brev af det Gyldendalske Forlags uhyre Korrespon­ dance. Han var Punktligheden selv. Med ham var en Af­ tale en Aftale, det henkastede mundtlige Ord af samme Vægt som en skreven Kontrakt. Aldrig Vaklen, aldrig Vrøvl. Han bestemte sig efter en kort Betænkningstid, og blev staaende ved sit Udsagn. Af en Forfatter, han en Gang kendte, tog han ethvert Manuskript ubeset; aldrig krævede han, som udenlandske Forlæggere næsten altid, Rettelser deri. Hans Hovedevne som Forlægger var hans saa overordentlige og saa kloge Dristighed. Han overtog Forlaget først af Bjørnsons, saa af Ibsens Værker i det Øjeblik deres Navne trængte gennem hos Literaturyndere, men før de endnu havde havt det ringeste udvortes Held. Og saaledes over­ tog han efterhaanden al værdifuld dansk og norsk Lite- ratur. Den stilfærdige, beskedne, altid noget forlegne Mand var af Naturen anlagt til den største Regelmæssighed. Der var noget dristigt, men intetsomhelst oppositionelt i hans Natur. Han havde i sin Ungdom været en liberal Mand i Liberalismens moderate Former da. Han var en loyal Borger, med Aarene vistnok Højremand, dog ilde tilmode ved Højre-Agitation. Han var en rettroende Mand men med fuldstændig Taalsomhed overfor Anderledestænkende. Skønt han stillede sig sympatetisk til dem, der startede den literære Bevægelse fra 1871 og skønt Angrebene ikke gjorde andet Indtryk paa ham end at vække hans Uvilje, viste det sig snart som en Nødvendighed for ham at tage Hensyn til Misstemningen hos det Publikum, hvoraf han