GeorgBrandesLevned_1907

12

Italien mindedes Udtrykket: Gratierne legede i hendes Smil. Den skønneste Type var den rene græske, som genkaldte disse Egnes oprindeligt græske Befolkning. I Rom var de unge Kvinder oftere smukke end nyde­ lige; de var skabte som Statuer; deres Skønhed var rolig. I Neapel var Figuren mindre plastisk og mere elegant, Mi- dien smallere, Mimiken ubehersket. Men alle Pigebørnene bandt deres Tørklæder om Hovedet med en utrolig Ynde. Stilen i Neapels unge Mænd var undertiden indtagende, i de unge Kvinder smægtende, bedaarende, aldrig streng. I Neapel var der saa at sige ingen unge Piger. Selv de trettenaars Pigebørn var smaa Kvinder. Nogle nærmede sig den mauriske Type, Læberne var lidt vel fyldige, om end fuldendte i deres Form; fra klare, tindrende, fløjelsbrune Øjne lyste to Flammer. Legemet var lille, men bevægede sig i smidige Bugter. Dog ved Siden af disse Skikkelser forekom alleslags platte og grimme Typer, en, man kunde kalde den hvide Negertype, der havde Negerkarakter i Haar, Læber, Alt undtagen Farven, en anden, man kunde benævne Kartoffel- næsetypen, og saare mange Aasyn af Typen Canaille. Moralsk svarede Befolkningen altfor hyppigt til den sidste Benævnelse. Ikke sjældent kom det Udbrud paa Ens Læber: Hvor Neapel vilde være smuk uden Neapoli­ tanerne! En Gang gik Georges Noufflard og jeg ind i en Bager­ butik og spiste noget Brød. Da vi spurgte om Betalingen og hørte Svaret, saa vi paa hinanden: det var første Gang i mange Uger, man ikke forsøgte at snyde os. En Fører i Sorrento, der blev spurgt, hvoraf han levede om Sommeren, svarte uden Sky: Herre, om Vinteren er jeg Fører, om Sommeren er jeg Ruffer. Glad blev man overrasket, naar man engang imellem i