GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 185 hans aldrig svækkede Begejstring og sjældne Hæderlighed. Jeg nærede vel intet Øjeblik nogen Tro til, at han skulde kunne paavirke og dreje Grundtvigianernes Kurs i Datiden. Men jeg paaskønnede ham personligt af fuldt Hjerte og ærede ham mere for hans Holdning overfor mig, end om han havde været en afgjort Meningsfælle. 9. I det Aar fik jeg det første stærke Indtryk af hvorledes Omgivelserne omkring En forvandles derved, at de mange uvilkaarligt eller vilkaarligt svige og sviges. Forbindelser mellem Mand og Kvinde, nyligt stiftede Ægteskaber, der syntes at maatte holde Livet ud, faldt fra hinanden; Kvinder, der lige havde erklæret, at de elskede for evigt, elskede knapt et Aar. Mænd, der nys gik op i ridderlig Elskov, pønsede paa at afhænde den Elskede fordelagtigt; unge Fruer, der løb bort fra deres Ægtefælle med en Mand, tog sig undervejs en anden Mand, og den forladte Nr. 2 trøstede sig en Maaned efter med en ny Veninde. I dansk Politik var Omslag og Smaaforræderier det daglige Brød, og danske Venskabsforbindelser Mand og Mand imellem viste sig saa upaalidelige, at man undredes, nogen indgik dem. Menings­ fæller sveg uafbrudt hinanden, dels fordi de af uberegnelige Aarsager skiftede Mening, dels fordi den, der betegnedes som Fører, i denne Egenskab blev hadet ikke blot af Mod­ standerne, men af dem, han skulde føre, og især af dem. I Marts skrev jeg i min Notitsbog: „Vrangen er ikke smuk, ikke nær saa smuk som Retten. Og i en Haande- vending er saa Retten Uret og Uretten Ret. Traadenderne er ikke nær saa smukke som Broderiet; men nogle Aar! og Broderiet er fuldstændig opslidt, er selv blevet Traad- ender, og ser man rigtigt paa Traadenderne, udgør de jo