GeorgBrandesLevned_1907

188

E t Arbejdsaar Midt under den hidsige Bekæmpen af min landsskadelige Virksomhed kom iøvrigt pudsigt nok Dagbladets nye Re­ daktør i Tanker om, at det maaske trods Alt var fordel­ agtigt at vinde mig for Bladet. En Dag traadte en mig ubekendt Herre, Journalisten Godske-Nielsen, ufordelagtigt bekendt som afskediget Be­ styrer af den store Drewsenske Papirfabrik paa Strand­ møllen, ind til mig og forestillede sig. Han saa uhyggelig ud; der var hjertelig Falskhed i hans Øjne og oprigtig Upaalidelighed i hans Smil. „Jeg kommer til Dem for at bevidne Dem min Tilbedelse“. — „Ordet klinger noget be­ synderligt, særligt i Munden paa en Medarbejder af Dag­ bladet“. — „Det er det rette Ord. Jeg har altid sværmet for Deres Stil. Jeg har ogsaa altid i Redaktionen hævdet, at De jo slet ikke paa Universitetet har sagt andet, end hvad De ogsaa før mange Gange har udtalt eller antydet, dengang De skrev i Bladet. Derfor sender man ogsaa mig til Dem. Baade Bille og Topsøe var imidlertid enige om, at som De var optraadt, maatte De stækkes. Bille stillede sig ikke saa stejlt imod Dem uden først at have spurgt Topsøe om hans Mening, da han jo havde afkøbt Bille Bladet og snart skulde lede det. Men nu kommer jeg for at spørge Dem, om De ikke fra nu af vil overtage Literatur- anmeldelserne. Det forstaar sig, at Angrebene paa Dem saa hører op af sig selv. Jeg mener, De i alle Maader staar Dem ved at tage imod Tilbuddet.“ Det er unødigt at meddele mit Svar. Godske-Nielsen overtog derefter Redaktionen af det slesvigske Blad Danevirke, og jeg kan med Sandhed sige, at Gemenheder angaaende mine Forhold som de, dette Blad bragte, har hverken da eller siden nogen dansk Avis inde­ holdt. Medens adskillige af mine Angribere vistnok blot fulgte

Made with