GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsciar 189 deres Instinkt, var der andre, der rimeligvis oprigtigt ansaa mig for et Skadedyr. Og er en Mand dette, da er, som Kierkegaard siger, „enhver skjult Modstand, enhver Frækhed mod ham og Mishandling af ham ikke blot tilladelig, nej den er Pligt mod Gud.“ Kierkegaard slutter med en bitter Henvendelse til Kjøbenhavn: „O uskatterlige Købstad, hvor er du ubetalelig, naar du faar Adriene paa og bliver hellig, naar det, at hengive sig til enhver Misundelsens, Raahedens Pøbelagtighedens væmmelige Lyst, tillige bliver Udtrykket for at gøre Gud en Dyrkelse!“ 11 . Bekæmpelsen af mig var selvfølgelig langt mere afgjort en Gudsdyrkelse end Angrebene paa den strengt kristelige Søren Kierkegaard. Det Udtryk, jeg i hine Aar og længe derefter oftest saa i danske Øjne, var Udtrykket af det gnistrende Had. Bag det laa ubevidst eller bevidst en sur Misundelse forvaret. — En Dag, da Louis Blanc i det franske Kammer gav sin Galde Luft, blev det sagt om ham, der var meget lille af Vækst: Il ne sem it pas si méchant, s’il n’étaii pas si petit. Det Ord rinder En uvilkaarligt i Hu, naar man iagttager den Art Ondskab, der undertiden rejser Hovedet i det moderne Danmark. Der gives en Art af Skadefryd, en Istemmen af Jubelhyl, naar den Forhadte begaar en Fejl, var det end blot en Hukommelsesfejl, som er afgjort dansk. Der gives ogsaa en sjælelig Blanding af Skinhellighed og Lumskhed, et Had i Religionens, Moralens og alle ærværdige Magters Navn, som har lettere ved at trives i Smaabyer end i Storstæder, og som har flere Be­ tingelser for at blomstre i de smaa Landes Presse end i Stormagternes. Den overordentlige og indtagende Godmodighed, der