GeorgBrandesLevned_1907

E t Arbejdsaar 191 at ty til. Den Kvinde, der længe havde staaet mig nærmest, havde for Aar og Dag siden forladt mig. Hun havde blindt forelsket sigi en ung Mand af ringe Herkomst og uden Glimt af Kultur. Hun brugte om ham det Udtryk: „Det er umuligt ikke at elske ham; han er som Solen“, bragte ham de største Ofre, ogsaa materielle, og levede som i en Rus nogle Aar. Hendes Helbred blev haardt angrebet. En Nat, hun var paa Rejse, vaagnedehun, idet hendes Elskede, der stille var traadt ind i hendesKammer, stod ved hendes Seng. Hun vilde række sine Arme ud imod ham, da hun til sin Rædsel saa ham bemægtige sig hendes Ur, hendes Tegnebog og hendes Pengepung, og fjerne sig med dem. Hun saa ham aldrig mere. 13. Den ved Hauchs Død ledigblevne Professorplads ved Kjøbenhavns Universitet, som man ikke havde villet give mig, stod nu ledig paa fjerde Aar, skønt den var normeret, altsaa skulde besættes. I Efteraaret 1875 erfor jeg, medens jeg holdt mine Forelæsninger, at den ny Kultusminister, en naturvidenskabeligt dannet Mand ved Navn Fischer, i et Hus, hvor vi begge var ret hyppige Gæster, med stor Be­ stemthed havde udtalt, at nu skulde denne skandaløse Til­ stand have en Ende; han vilde ansætte mig. Samtidigt erfor jeg af af den dødeligt syge Brøchner, hvem jeg besøgte, at min Sag allerede var sat i Bevægelse fra Ministeriets Side; der var berammet et Fakultetsmøde og et Konsistoriums- møde i den Anledning. Da jeg netop havde fuldendt min Bog, Naturalismen i England, og agtede at rejse bort en Maanedstid, opsøgte jeg Ministeren en af de sidste Dage af Oktober og spurgte ham om det Rygte, at han vilde ansætte mig, talte sandt.