GeorgBrandesLevned_1907

E t Arbejdsaar Han svarte: Min oprindelige Hensigt var at ansætte Dem uden videre; men da jeg spurgte mig for hos det filoso­ fiske Fakultet, om dette var Falkultetet ret, svarte det, at det ønskede Pladsen besat ved Konkurrence. Man har, tilføjede han, rimeligvis gjort Regning paa, at De vilde være for stolt til at konkurrere. Men dersom De vil indstille Dem til Konkurrence, saa bliver dette jo ganske det Samme som om jeg paa Forhaand ansatte Dem; thi De sejrer selvfølgelig; der er jo Ingen at konkurrere med. Deres Excellence tager fejl, svarte jeg. Jeg risikerer i høj Grad at falde ved Konkurrencen, ligegyldigt hvem der stiller sig imod mig. Udfaldet beror paa Dommerne. Men der er Ingen her i Landet, hvem jeg i dette Tilfælde kan anerkende som Dommer over mig, og der er ganske sikkert Ingen, der vil mig vel. Ved de medicinske Konkurrencer stemmer i Reglen hver Professor paa sin Reservelæge; jeg er Ingens Reservelæge. Der bliver ikke valgt andre Dom­ mere end saadanne, som efter al Sandsynlighed afgiver deres Stemme imod mig. Jeg vil dog ikke derfor holde mig tilbage. Naar afholdes Konkurrencen? Jeg spørger, fordi jeg staar i Begreb med at rejse udenlands. — Han svarte: De maa være her tilbage den 1. December, forberedt til at konkurrere. 14. Da jeg paa den berammede Dag kom tilbage, meddelte den første Bekendt, jeg mødte paa Gaden, mig med synlig Fryd, at der ingen Konkurrence blev af. Imidlertid sagde min og Ministerens Ven, den gamle Botaniker, Professor Didrichsen mig, at Fischer til ham havde udtalt, han vilde lirke mig igennem, da han ikke kunde trumfe mig igennem.