GeorgBrandesLevned_1907

Italien 13 den lavere Befolkning traf paa Skikkelighed eller Finhed; men det var næsten altid udenfor Byen. En Fisker, der satte os over til Bajæ, var hæderlig, fin, klog, skelmsk, mor­ somt gestikulerende. For at vise, man talte godt om hans Familie i Egnen, rakte han Tungen ud og smækkede paa den. En lignende Gestus gjorde ogsaa Romerinder af Folket, naar de vilde sige: Rygte, i Betydning af Renommée. Etsteds i en Restaurant en halv Mil fra Neapel opvar- tedes man af Værtens to indtagende Døtre, af hvilke den yngste havde lige græsk Næse, Haarets sorteblaa Reflekser og en Ynde, der rødmede ved hvert Ord, man henvendte til hende. Et Træk af hende rørte. Da Moderen en Dag vilde forelægge os en opskruet Regning, følte Pigebarnet sig ilde tilpas, lagde hurtigt sit Sytøj, gjorde et frugtesløst Forsøg paa at nedstemme Regningen, og forlod Værelset, da det mislykkedes. Vi nedpruttede imidlertid koldblodigt Summen til mindre end det halve, skrev selv en ny Regning, tvang Værtsfolket til at nøjes med den, og forærede saa den smukke unge Pige alle Pengene, vi havde sparet. Overhænget, Plageriet om Almisse og Køb morede de Par første Dage, men bragte derefter Blodet i Kog. De fleste simple Neapolitanere gjorde Grimacer, saa de syntes at staa mellem Mennesket og Aben. Folkedialekten var styg. Jeg hørte den i det lille Teater San Carlino. Man gik ned i en Kælder og fandt et maade- lig stort Rum i laset Tilstand. Neapel var Lasernes som Lazzaronernes Hjem. Laser hang her fra Stoleryggene. Sufflørens Ærmer hang i lutter Laser. Man spilte en Poli- chinel-Komedie, kaldet Prøven paa Rigoleito. Spillet var daarligt, men livligt, Stykket Vaas, fuldt af flove Brandere som arrosto for arresto. En Sanglærer i Stykket var fra Toscana og talte toskansk Dialekt, der i Neapel var høj­ komisk. Alle lo, naar han sagde chravallo for cavallo. En