GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 197 hvortil han havde sluttet sig. Skemtende sagde han f. Eks. om nogle nye Overtræksstøvler, han havde anskaffet sig: Saadanne maa man have, naar man skal trampe i det fordømte Føre, som kaldes det forenede Venstre. N .J . Larsens Skemt bestod mest i en Undersøgelse af, hvilke Midler han sad inde med til at skade Grev Holstein, ifald deres politiske Ven­ skab ikke skulde holde Stand. Men da han tilsidst sagde: „De vilde ikke tage Dem ud paa en Valgtribune, ifald jeg dér sagde om Dem, at De har spist til Aften med Fritæn­ keren Brandes“, fik jeg Indtrykket af, ikke at være i rigtig godt Selskab. Grev Holsteins Verdensmandstone fornegtede sig intet Øjeblik; men det føltes tydeligt, at det eneste virkeligt Blivende under hans politiske Omskiftning var hans Interesse for den katolske Kirke og dens Udbre­ delse i Danmark. Naar han brugte det Udtryk: „Nej, jeg talte forleden Dag med en alvorlig Mand“, saa mente han dermed en Gejstlig af den romersk-katolske Bekendelse. Med de protestantiske Præster laa han i Strid, udgav ogsaa senere Flyveskrifter imod dem og satte dem til Vægs i An­ ledning af nedsættende Ytringer om Katolicismen, der røbede Uvidenhed om dens Væsen. Nogen Begejstring for det danske Venstre og nogen større Tro til Resultaterne af en Samvirken mellem det og den yngre Forfatterkres indgød hvad jeg saaledes personligt erfor mig ingenlunde. Men der var for det saakaldte literære Venstre øjensynligt intet andet Forbund muligt. Jeg saa paa denne Mulighed med en Afsked tagendes Blik. Lovende forekom mig alene de mesterlige og over­ modige Artikler, med hvilke Hørup da debuterede eller i ethvert Tilfælde for første Gang fik Opmærksomheden hen­ draget paa sig. Han var en ny og virkelig Kraft, dog fore­ løbigt kun anonym Journalist i et Blad, Ingen læste. Hans