GeorgBrandesLevned_1907

14

Italien andens Komik beroede paa, at han var Franskmand og ud­ brød: C’est grand bon, beaucoup bon. — Naar han sagde Oui, vakte det overordentlig Moro, og man gjentog med mange Fagter: Mi, Mi! Præsternes Prædikener svarede i folkelig Kunst til Skue­ spillene. Mange var veltalende, og de voldsomme Haand- bevægelser, de benyttede, virkede fortræffeligt. En kraftig, mørk, svedende Præst prædikede paa Kristi Himmelfartsdag over Teksten: Hvorfor staar I her saa ledige? „Saaledes siger ogsaa jeg, der ikke er Engel af Natur, men mere end Engel ved min Sendelse“ (Sandt at sige lignede han ikke en Engel af Natur): „Hør Stormen tude, hør Lucifers Rasen, se alle Kirkens Fjender, hvor de tumler sig (come agiscono). Hvorfor staar I ledige? Aldrig har Tiderne været saa fæle. Gører gode Gerninger, øver Kærlighed for at beskæmme og besejre disse Satans Børn!“ En anden Præst i San Paolo Maggiore, en mager, hyste­ risk Skabning med fortrukket Ansigt, der ikke nøjedes med at gestikulere, men sprællede som Djævelen i et Vievands­ kar, gik op og ned langs hele Korets Længde med udbredte Arme som under Kramper, talte i lutter Udraab: O Maria, o vergine, tu sei bella come la luna, lieta come il sole, terribile come il fulgore osv. og blev efter at have skiftet Klæder for Alteret og have uddelt Sakramentet, omringet og bestormet af en Masse Kvinder, mest i Trediverne; han krammede deres Hænder, og deres Ansigter skinnede af For­ nøjelse. Imidlertid tog denne Befolkning sig ypperligt ud ved sine Fester, især ved de landlige, saaledes ved den for Madonna del Arco, der er kendt fra Leopold Roberts Maleri, hvor Vog­ nen holder med de forspændte Oxer paa Tilbagevejen fra den. Over hver Vogn var udspændt et stort Stykke grovt Lærred i en Halvbue. Selve Vognen var en lang Karre