GeorgBrandesLevned_1907

216

Omflakkende Liv leveringer. Da ved et Tilfælde netop da Jules Simon var Førsteminister i Frankrig og Lord Beaconsfield Førstemini­ ster i England — begge af jødisk Æt — lod der sig fable en Del om det truende jødiske Verdensherredømme og den Fare, hvori Kristenheden befandt sig, nu da jeg uværdige — som desværre var langt fra Ministerstillingen — ogsaa var kommet til. Biskop Heuch blev jo ikke den eneste Teolog, der tillagde mig Kristushad, men han var den første. Intet skulde ogsaa synes at ligge naturligere for en Præstemand overfor en Fritænker. Alligevel tilstaar jeg, det altid har forekommet mig forbausende, at saadan en norsk Grosserersøn fra Kragerø, der jævnt avancerende op- naaede først Ornatets Silkemave, saa dets Fløjelsdito, end ikke et Øjeblik kom i Tvivl, om ikke jeg — trods alle mine Ufuldkommenheder, som han jo kendte bedre end nogen — fysisk og aandeligt var nærmere i Slægt med Jesus end han. Interessant og betegnende i Flyveskriftet var bogstavelig Intet. Men yderst betegnende var den nordiske Presses dybt anerkendende, ja begejstrede Holdning. Topsøe be­ brejdede saaledes den danske Gejstlighed, at Den, der øn­ skede at se mig tilgavns bekæmpet, var nødsaget til at rette Blikket mod Norge. Hvorpaa forskellige Gejstlige, deriblandt Frederik Nielsen, nødtes til selv at drage deres Angrebs­ skrifter i Erindring, som ellers var glemte. 8 . Paa Tilbagevejen holdt jeg endnu et Par Forelæsninger i Gøteborg, hvor jeg gensaa gamle Venner og Veninder fra mit Ophold der i 1859, som ikke havde glemt mig, men modtog mig gæstfrit. Dér traf jeg personligt Victor Rydberg, hvis Den sista