GeorgBrandesLevned_1907

16

Italien mere malerisk udrustet som Kunstner, havde han maaske ikke skudt sig. Han havde Blik for Stillingernes Skønhed. Jeg saa en ung Mand læne sig til en Vogn nøjagtigt i den Stilling som den Yngling paa hans Billed, der læner sig til Bøflerne. Tilbage fra Festen foer alle de pyntede Vogne med deres skrigende, castagnet- og tamburinslaaende Befolkning i vildeste Firspring. Det var Folkeskik. Mange Hjul knustes; Mæn- dene pidskede vildt paa Hestene, Kvinderne rejste sig som besatte og ruskede i Kusken, naar en anden Vogn truede med at komme forbi. Flere hundredtusind Mennesker stod i Neapel ventende ved Havnen og i de nærliggende Gader for at se Toget fare forbi. 6 . Det var under uafbrudt Henrykkelse, at jeg i Museet og i Pompeii studerede denne Befolknings fjerne Forfædre i deres Kunst, eller rettere, jeg stræbte her paa Italiens Grund at komme det gamle Hellas’ Aand saa nær som muligt gen­ nem de Spor, den har sat sig i Oldtidens syditalienske Byg­ ninger, Husgeraad, Malerier og Billedstøtter. Jeg vidste vel, at der var et Stykke Vej fra Pompeiis og Herculanums Levninger til Athen. Hvad vilde vel en gammel Romer have sagt, hvis han saa min Ekstase? Han vilde have sagt: Du beundrer disse Bagateller, dette Pom­ peii, en Provinsby og Villaby! Hvad vilde du da fornemme, ifald du kunde opgrave Rom, Verdensbyen, der var Et og Alt, Rom, hvor Verdens Skatte bragtes sammen! Og hvad vilde saa en gammel Græker have sagt, dersom ved et Trylleslag Oldtidens Rom blev til for mine Øjne? Han vilde sagt: Hvordan? Du beundrer dette Rom, Forfalds­ tidens Hovedstad, Rom, der aldrig har forstaaet Kunstens

Made with