GeorgBrandesLevned_1907

Italien 17 Væsen, men laant og efterlignet og stjaalet fra os. Hvad vilde du da fornemme, ifald Athen blev til for dine Øjne, Feidias’s, Platons og Perikles’s Athen! Men lige fuldt: Aanden fra Hellas slog mig i Møde her. Og jeg elskede ingen anden Kunst som den græske. Det forekom mig, som var Oldtidens Grækere det eneste Folk, der var kommet helt naturligt til Kunst. Største Delen af det Moderne var kun Efterligning af denne gamle Kunst, og lignede den tilmed ikke. Det græske Folk syntes mig mere og mere det eneste, der forstod Livet, snart naivt, snart dybsindigt, snart tung­ sindigt, men altid uden Dumhed og Grimhed, og altid posi­ tivt. Hvad forstod Jøderne? At sige: Du maa ikke — den kolde, fattige, negative Formel. Og jeg fortabte mig i Skuet af Malerierne fra Pom- peii: Theseus kommer, dræber Minotaurus, og de unge Piger, Ynglingene omringer ham og kysser hans Hænder: Heltemod, Taknemmelighed, Befrielsens Glæde. — Eller den unge Mand sidder paa sin Seng og venter med en fyldt Pokal i sin Haand. De unge Kvinder klæder Bruden af. Han lægger Armen om hendes Liv, ' Haanden paa hendes Bryst; deres Læber mødes: Ungdom, Livsnydelse og festlig Indvielse af et Samliv. — Intet Forbud, ingen Skræmsel. Ingen Fristelse, ingen Slange. Intet Syndefald og intet Billed- had. Men Musernes Dans paa Helikon, og Gratier med Blomster om Haaret og tunge Aks i dejlige Hænder. Skønheden var disse Mennesker en Trang, en dyb Livs­ fornødenhed. De kunde saa lidet undvære den som Mad og Drikke. De var, levede og aandede i Skønhed, i Om­ givelser, der var prægede snart af Dejlighed, snart af Ynde. Hver Enkelthed i hvert Stykke Bohave var individualiseret, intet fabriksmæssigt gentaget. Der fandtes neppe to Ting i Neapel-Museets umaadelige Samlinger som var hinanden lig. Georg Brandes: Levned. II. 2