GeorgBrandesLevned_1907

Italien 21 lændere og Tyskere havde let ved at trække paa Skuldren; de plagedes ikke af denne ædle Feber; Tyskerne genoprettede i Stedet Middelalderens Kejserdømme; de forstandige Englæn­ dere ændrede en lille Toldlov, naar den trykkede dem, og lod saa længe som muligt Overleveringen uanfægtet. Paa det danske Konsulat følte man anderledes: En af de yngre Embedsmænd sagde om Parises Ødelæggelse: Det er jo godt, hvad kommer det os ved! Blot man vilde jævne den By med Jorden! — Jeg priste mig lykkelig ved i nogle Maaneder ingen danske Blade at have set. Mig mindede Kommunens Oprør om Catilinas Sammensværgelse og Thiers om Cicero. De to gamle Literatorer følte sig som Frelsere af Fædrelandet og lod Hæren fuldbyrde Dødsdomme til Or­ denens Genoprettelse. Sammenlignede jeg den ny franske Republik med en Hvælving, syntes den gamle Kongsmand og modstræbende Republikaner Thiers mig Hvælvingens Nøgle, den Sten, der anbragt øverst og stræbende nedad trykkede paa alle de andre Sten og derved holdt Hvælvingen oprejst. Jeg sagde ved min Ankomst til Albergo Pagano paa Capri: Jeg kjender flere Malere, der boer her, saaledes Hr. Severin og Hr. Sain. Lidt efter kom Drengen ud og spurgte lidt forlegen: Med Forlov, Herre, med hvem vil De spise, med Signor Severin eller med Signor Sain? Der var to Borde. De franske og de tyske Malere spiste i særskilte Rum; jeg maatte træffe mit Valg. Skøndt jeg havde Be­ kendte i begge Lejre, valgte jeg af politisk Samhu det franske Bord. Langt fra at tage mig dette ilde op kom Tyskerne mig imidlertid med største Ligefremhed og Hjerte­ lighed imøde, bad mig tilbringe Aftenen med dem. Saaledes havde jeg god Lejlighed til Sammenligning af hvorledes unge Kunstnere fra begge Nationer førte sig i dette kritiske Øje­ blik af Folkenes Liv.