GeorgBrandesLevned_1907
Arbejde og Anerkendelse 317 fylde og at jeg havde indsuget konservative Sympatier i Berlin. Kritikeren P. Hansen af Højre udhævede, endog i det danske Konversationsleksikon, et enkelt Sted i Bogen, som Bevis paa, at der havde fundet et Omslag Sted i mine Meninger — hvad der pinte mig i dette Øjeblik, hvor Om slagene i Danmark var saa hyppige og mig saa lede — Stedet lød: „Er Ungdomskraften i sin Ustyrlighed ikke altid en Tempelskænder, og ender ikke alle bedre Mennesker i Modenhedens Aar med det ærlige Forsøg paa at sone og gen oprette hvad Helligbrøde de i Ungdommens Lidenskab har begaaet?“ Dette forholdt sig til et Punkt i Tegnérs Friihiofs Saga, men fortolkedes saa plumpt og plat, som vilde jeg der med gøre en personlig Afbøn. Jeg havde i min Bog beklaget mig over, at Tegnérs mindre Digte i Udgaverne var saaledes sammenrystede, at man intet Indtryk fik af Digterens Udviklingsgang. Tegnérs ultraliberale og ultrakonservative politiske Digte, Digte som Sangen , der betegner den højeste Livsglædes, og Mjeltsjukan, som betegner den sorteste Fortvivlelses Periode, var komne i samme Gruppe. Ja Mjeltsjukan (fra 1825) var udateret stukket ind imellem et Digt fra 1812 og et andet fra 1813. Derved var det udvisket og tilsløret, hvilket Tidsskel dette Digt sætter i Tegnérs Produktion. Digterens gamle Svigersøn, Professor C. W. Bottiger, forsvarede sig og angreb mig i et eget Flyveskrift, og medens de fleste svenske Blade omtalte Bogen velvilligt, var der enkelte som Stockholms Dagblad, hvis anonyme Kritik gik ud paa at hævde den vedtagne, officielle Opfattelse af Tegnér, idet den fremstillede Indholdet af min Bog paa uoprigtig og hadefuld Maade. Under disse Omstændigheder tog Carl Ploug i en lang Artikel Bottigers Parti og beskyldte mig desuden for at have fortiet hvad jeg skyldte nogle Studier af Ljunggrén, som jeg aldrig havde set for mine Øjne.
Made with FlippingBook