GeorgBrandesLevned_1907
320
Arbejde og Anerkendelse
5. Saasnart jeg var færdig med at gengive Esaias Tegnér paa Tysk i sammentrængt Skikkelse — Interessen for Æmnet var for ringe til at man vilde udgive Skriftet ubeskaaret — begyndte jeg Studierne til en Bog, jeg nu agtede at skrive, en Fremstilling af Benjamin Disraeli’s politiske Liv og literære Virksomhed. Æmnet fængslede mig, og paa den Bevægelse mod jøderne, der netop da opstod i Tyskland, vilde jeg med denne Bog forsøge at give et Svar. Jeg ar bejdede efter bedste Evne med Stoffet, men stadig forpint af min Mangel paa Raad til at købe mig det Utal af Bøger, jeg burde kende, altsaa af hvad jeg for mig selv kaldte min ved Pengemangel fremtvungne Overfladiskhed. I den sidste Uge af September var jeg endelig saa vidt, at jeg kunde begynde Nedskrivningen af denne Bog; men den maatte nødvendigvis komme ud før Jul, hvis jeg skulde kunne klare Nyaarets Udgifter. Jeg havde skrevet den første Snes Sider, da en Fristelse kom over mig til at afbryde Arbejdet. I et anonymt Brev fra Norge, som jeg modtog den 21. Oktober, blev der mig tilsendt 122 Mark og 200 Francs, de tyske Penge, som Brevet sagde, til en Billet frem og tilbage til Paris for at se Verdensudstillingen der, og de franske Penge til Opholdet. Gaven var jo ikke over- daadig, især da — som jeg lang Tid efter erfor — Afsen deren var mange Gange Millionær; men min Længsel efter Paris var saa stærk og min Lyst til at se en Verdensudstil ling saa stor, at jeg i første Øjeblik ikke modstod, men ilte til Gesandtskabet for at faa det dengang til en Pariserrejse fornødne Pas. Neppe havde jeg imidlertid dette, før jeg slog om, følte, det vilde være en utilladelig Letsindighed at bevillige mig selv en saadan Ferie, gik til Rodenberg og op- naaede Plads for den endnu uskrevne Disraeli i Januar-
Made with FlippingBook