GeorgBrandesLevned_1907

328

Arbejde og Anerkendelse østerrigske Verdensblad Neue freie Presse tilbød mig Over­ tagelsen af Bladets hele Udenrigspolitik. Jeg fik dernæst et Tilbud fra Firmaet Rutten & Loening i Frankfurt am Main om Udgivelsen af et Bind Essays og et Tilbud fra Ludwig Geiger om Medarbejden paa Goethe-Aarbogen. 9. Imidlertid havde jeg den Vanskæbne, at Forlæggeren til den tyske Udgave af de endnu alene skrevne, fire første Bind Hovedstrømninger, den af mig højt vurderede Franz Duncker, gik Fallit. Sønnen vilde indtræde i Faderens Ret­ tigheder og tilbød mig Udgivelsen af de efterstaaende Dele. Men alle fraraadede mig at gaa ind paa Tilbuddet, da den unge Mand endnu ikke havde lagt nogensomhelst Dygtighed for Dagen og desuden var ganske formueløs. Under disse Omstændigheder forekom et Tilbud fra en større Forlægger i Leipzig Hr. Hermann Credner (Veit & Comp.) om Overtagelsen af Hovedstrømningerne paa sømme­ lige Vilkaar mig fordelagtigt; jeg tog imidlertid kun imod det paa den Betingelse, at Løsningen fra det Dunckerske Forlag fandt Sted i venskabelige Former. Jeg nærede nemlig stor personlig Hengivenhed for Franz Duncker. Ukendt som jeg var med de rette Kunstord krævede jeg af min ny Forlægger, at han af Duncker tilkøbte sig Restoplaget. Det faldt mig ikke ind, at foruden Restoplaget maatte endnu tilkøbes For­ lagsretten, og Ingen gjorde mig opmærksom derpaa. Da Oversætteren af Hovedstrømningernes første Dele var død, da jeg desuden havde til Hensigt at give Værket en grundig Omarbejdelse, indbildte jeg mig, at naar Restoplaget af første Udgave var blevet den ny Forlæggers Ejendom, var jeg Herre over min Bog og havde ingen Konkurrence at befrygte. Jeg havde staaet mig hundrede Gange bedre ved at lade

Made with