GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 369 Jeg gik med Skib til Kjøbenhavn, tilbragte, mens Skibet laa i Stavanger, paany en Aften hos Alexander Kielland, og gik ombord Klokken 5 om Morgenen. Sejladsen var ufor­ lignelig, Selskabet blandet. Den første Nat saas kun Him­ mel, Hav og Fyr. Den danske Kaptejn var et Vrøvl, der hele Dagen sad i Kahytten og spilte Kort istedenfor at passe sine Ting, og som ved Bordet ustanseligt sagde slette Bran­ dere. Skibet blev ledet af Styrmanden Frost, en flink og forstandig Mand, som havde ringe Udsigt til at blive Kap­ tejn, da den nuværende ikke vilde vige ham Pladsen, og unegtelig kunde blive saare gammel ved det lidet anstren­ gende Liv, han førte. Saa var der en affekteret sjællandsk Prokurator, som var blevet smittet med norsk Sprog og for ingen Pris sagde andet end Langtifra! og endelig en trods Blikstille stadigt søsyg Dame. Ogsaa i den følgende Juninat saas under fortsat Sejlads kun klar Himmel, roligt Hav og blinkende Fyr. Der fulgte et Par Dages Ophold i Kjøbenhavn, hvor jeg foruden mine Slægtninge saa Drachmann, Schandorph, Skram og den endnu ivrigt trofaste Secher. Man sagde mig fra flere Sider, at min Indflydelse for Øjeblikket var stor i Danmark. Jeg skrev i et Album: Der gives i Ordets Kunst tilsyneladende Virtuoser, hvis egentlige Evne er en Stem­ mers. De stemmer og bestemmer Aanderne for en Tid. 35. Juni er Berlins smukkeste Maaned. Man lider i den ikke under Luftens Tørhed, og i 1880 var det den Maaned et paradisisk Vejr, en sand Dejlighed i Luft og Duft. Linde­ blomsternes Vellugt strømmede ind ad Vinduet ved Dag og Nat og blandede sig om Natten med Midsommer-Maane- skinnet. G eorg Brandes : Levned II. 2 4