GeorgBrandesLevned_1907

Italien 33 Bygningernes Indre kunde ikke maale sig med deres Ydre. I Baptisteriet var dog en Prækestol af Nicolo Pisano beundringsværdig; især var enkelte af de helt nøgne Figurer uforligneligt gode. Nicolo Pisano burde nyde den største Anseelse hos enhver Dyrker af Renæssancen; thi før nogen anden, i det 13de Aarhundredes Midte, en Menne­ skealder før Cimabue og længe før Giotto, havde han genop­ daget Menneskeligheden, Grækeraanden, Sandheden i Kunsten og naaet en klassisk Fuldkommenhed og Renhed. I Baptisteriet var der et Ekko, en akustisk Virkning, som jeg ikke havde troet mulig, skønt jeg havde hørt den hemmelighedsfulde Genlyd i Paris i Conservatoire des arts et métiers, i London i St. Paulskirken. Naar En sang en enkelt Tone, gentoges den mangfoldigt og som med Orgel­ ledsagelse fra alle Sider af Hvælvingen flere Minutter igen­ nem. Det mindede ganske om Justinas Scene i Calderons El magico prodigioso. Man kunde antage det for et Kor af skjulte Stemmer, en Art himmelsk Aabenbaring. Hvilken Virkning maa ikke Sligt have gjort i mere overtroiske Tider! løvrigt var i Baptisteriet, som i Domkirken alle Søjler antike, plyndrede fra Templer. Kirkens Indre beredte en Skuffelse, naar man mindedes den indre Udstyrelse af Dom­ kirken i Siena. Denne Basilica med sine fem Skibe gjorde et koldt, rent hedensk Indtryk; de gamle Søjler syntes at protestere. Man kom saa levende til at mindes, at slige Basilicaer i Oldtiden kun var Børser. Dejlig var Lampen i Loftet, der bragte Galilei til at opdage Pendulbevægelsen, endnu skønnere end Raffaels Lampe i Capella Chigi i Rom. Camposanto’en var et pragtfuldt gotisk Galleri med fine Piller og Spidsbuer, der i Firkant indhegnede en grønsvær­ dækket Plads, i hvis Hjørner fire høje, sorte Cypresser holdt Vagt. Som bekendt er dens Vægge fra øverst til Georg Brandes: Levned. II. 3