GeorgBrandesLevned_1907

34

Italien nederst smykkede med berømte Fresker af Orcagna og andre. Mest greb mig dog her enkelte moderne Indskrifter, f. Eks. den under Lænkerne fra Pisas Porte, som Ge- nueserne i Middelalderen havde erobret og nu „efter Italiens Genopstandelse ædelmodigt havde givet tilbage“, eller en stolt og begejstret Indskrift under Mindesmærket over Cavour. Jeg følte det her, at dette Land i Øjeblikket var det eneste i Europa, hvor man indaandede et Pust af genvunden Folkefriheds stærkt bevægede Aand. Den slog En allevegne imøde, selv fra Rigets gamle Kirkegaarde. Dette Land, der havde været som dødt, i Aarhundreder kuet af fremmede Fyrster og indfødte Præster, var blevet ét, blevet frit, og dets Folk stod i Begreb med at genvinde sin høje Rang blandt Europas Nationer. Paa Teatret gaves Forestillinger under aaben Himmel for et livfuldt Parterre, unge pisanske Studenter, unge Piger af Folket, Sømænd i Trøjer, der var sammensyede af brogede Stykker Silke fra Kina, med deres Kærester, store Almues­ piger i sorte Silkekjoler med Guldkæder, uden Halskrave. I Logerne de fine Damer, hvis unge Frøkener lignede Ga­ zeller. Man spilte fortræffeligt Alexandre Dumas’ Lorenzino a f Medici, samme Æmne som Mussets Lorenzaccio, men der­ efter en dum og ussel Farce af en pisansk Student, der efter hver anden Scene fremkaldtes, saa man fik ringe Tanker om den stedlige Ungdoms Aandsdannelse. Men de italienske Sommerteatres Publikum var alle Steder lige barnligt. Jeg saa de to følgende Aftener i Flo- rents paa Arena Goldoni og paa Arena Nazionale svage og kedsomme Skuespil, hvis Publikum holdt ud under aaben Himmel til Kl. 12V2 Nat. Vejret var rigtignok ganske lunt, saa Damerne var klædte i florstynde Kjoler.