GeorgBrandesLevned_1907

Italien 37 Kraft af Buegangene næsten ikke kunde skelnes fra hver­ andre, førte ud til andre Buer og disse atter til andre, fik Byen noget Ensformigt og Indespærret over sig. Man følte sig, naar man kom fra Havbyer som Napoli eller Flodbyer som Pisa og Florents eller Bakkebyer som Siena, ligesom indeklemt, smægtede efter en Plads eller Have, hvor man kunde trække frisk Luft i fulde Drag, se Horisonten, om­ spænde Himmelbuen med Blikket. Byens Pladser var vel i og for sig rummelige, men i Forhold til dens Omfang for trange. Den store Plads, med en smuk Fontæne af Jean de Bologne, var omgivet af gamle Paladser og begrænsedes paa den ene Side af en graa, ældgammel Kirke. Den var et Slags Mercato, bedækket med Boder. Pladsen var livlig som et stort Provinscentrum; men den genlød ikke af Skrig eller Latter; man talte, man handlede, havde travlt og gik rask — Sydens guddommelige Dovenskab og Larmglæde tabte sig i det Fjerne. Den gotiske Kirke var rummelig, fast og alvorlig, dens Kunstværker betydede ikke stort. Duomen gjorde samme Indtryk som San Petronio; den var klar, fornuftig og kold. Intet var den fjernere end Sværmeri; et enkelt stort Midter­ skib; de bare Vægge, ingen Søjler. En Kirke maatte efter min Opfattelse se ud som var den bygget i et helligt Deli­ rium; denne Kirke var sat; ingen glødende Bønner havde farvet dens Vægge, ingen hede Taarer brændt dens Gulv. Dens Prækestol var uden Fantasi; dens skaldede Isse havde aldrig rummet nogen Galskab; den havde aldrig været ung. Den er nemlig ikke gammel, men opført 1610, hvilket vel i Kjøbenhavn vilde være Alderdom, siden Rosenborg anses for et gammelt Minde, men her ingenting var, eftersom her fandtes en Kirke som San Stefano, der grundedes i det femte Aarhundrede og virkeligt var mærkværdig, sammenbygget