GeorgBrandesLevned_1907

italien 39 lærde Malerkunst. Medens i Italiens andre Byer den ene Maler kendte lidet til andre, medens Leonardo brød frem fra Milano, Michelangelo fra Florents, Correggio som et Lyn slog ud fra Parma og Tizian søgte al sin Næring i Venedig, havde Brødrene Carracci kendt al Italiens Kunst og vil- kaarligt valgt sig en Stil, efter at have mikset og blandet Raffael med Guido, Giulio Romano med Correggio. Derfor var deres Kunst saa kold, talte kun til Hovedet. Jeg havde haabet, i Bologna, at faa det Spørgsmaal be­ svaret, om den unge melankolske Mand i Louvres Salon carré var af Francia eller ikke; thi man havde sagt mig, at kun her kunde man lære Bolognas eneste originale Maler at kende. Men han var her den samme gode og fromme, gammeldags, stive og tørre Kunstner som andensteds. Jeg kunde aldrig tro ham i Stand til Fremstilling af det dæ­ moniske Tungsind, som drager Beskueren til Portrætet i Louvre. Bologna er forblevet i min Erindring, som det første Indtryk gav mig den: en tung, provinsiel Storhed, ærværdig ved Ælde, frastødende ved Enstonighed; rig paa historisk In­ teresse, fattig paa frisk Skønhed, manglende Havets, Floder­ nes og den høje Beliggenheds frie Synskres — gammel Lærdoms og en lærd, uoprindelig Kunstskoles Sæde. 14. Fra Bologna til Padua havde jeg paa tredje Klasse elskværdigt Rejseselskab, to unge Marinesergeanter, høflige, forstandige, underholdende. De var frivillige, af ret god Familie, den ene fra Neapel, den anden fra Venedig. Den neapolitanske, der var lille, fin og hjertevindende, hed Al­ fonso Vigoriti; Venezianeren, der var stærktbygget som en ung Herkules, hed Guiseppe Peccei. De paastod at vide