GeorgBrandesLevned_1907

Italien 41 de stammede fra Ribe eller Randers. Men nogen Forening Dania gaves der øjensynligt ikke. I en Udkant af Byen laa den bevoksede Plads Prato della Valle, befolket med mer end hundrede Statuer af Universitetets berømteste Elever, deriblandt Petrarca, Ariosto, Tasso, Galilei, Savonarola, og Fremmede som Jan Sobiesky og Stephan Bathori. Jeg undrede mig over ikke at finde en Statue af Livius, der dog vel maa være Byens berøm­ teste Mand, og hvis paiavinitas (Padua-Købstadagtighed) hans Fødeby ikke ret vel kunde bebrejde ham; men rimeligvis vidste man ikke, hvordan han saa ud. En Plads i Ens Erindring, naar man forlod Byen, op­ tog den monumentale Kafé Pedrocchi, der gjaldt for den største eksisterende, et Slags Slot med Søjlegange og hvi­ lende Løver paa hver Side af Facaden. Jeg saa den uvil- kaarligt i Lys af Giusti’s muntre og dejligt rimede Digt om Studenterlivet i Padua. Den laa overfor Universitetet og Studenterne søgte til den, væbnede med blaa Briller mod det stærke Sollys. I den rige botaniske Have, Europas ældste, vidtløftigt beskrevet af Goethe, følte jeg ikke stort. — Paduas Gader, havde, hvor de gennemskares af Floden, noget malerisk ved sig, og Byen havde i San Antonio og Palazzo della Ragione originale Mindesmærker af Rang. Ellers virkede den paa mig som en Mellemting, lidt Bologna, lidt Venedig, hvilken sidste den nutildags har næsten ved sine Porte. Selvstændig Kunst havde den ikke udviklet, dens Maler II Padoarto var en Overgangsskikkelse, malede iøvrigt som Veronas Maler II Veronese i det Væsenlige veneziansk. I hans Brylluppet i Carta var Anordningen helt Veroneses, men Bruden, som var Hovedperson, havde en Sødme i Udtrykket, der min­ dede om en Kunst, der ikke var veneziansk, Luini’s.