GeorgBrandesLevned_1907

Italien 43 Hobetal allegoriske Fremstillinger af Venedig og Malerier af Venedigs Historie til Forherligelse af venezianske Bedrifter. Hvad der havde arkitektonisk Tiltrækning i Stæder som Berlin eller München, var fremkommet ved studeret Efter­ ligning af Athen eller Florents (som det lille Erechtheion- Tempel i Altes Museum eller Loggiaen i München). I Venedig var der aldrig tænkt paa andet end Venedig. Det forekom mig utvivlsomt, at disse Gader af Vand med deres Lysspejlinger og Lufttoner, dette Amfibiums­ byens hele Luftlag havde gjort meget til at give Vene­ digs Malere deres Farvesans og Farveglæde. At alle Gader ved Sommertid her var fulde af nøgne Svømmere af enhver Alder, der pladskede om og sad, kun iførte lette Svømmebenklæder, paa Husenes Marmortrapper, maatte ogsaa øjensynligt have medvirket stærkt til at Vene­ digs Rolle i Malerkunsten blev den straalende Gengivelse af den menneskelige Huds Lød i de skiftende Belysninger. Men Naturens Uensartethed i de forskellige Byer syntes mig ikke desmindre utilstrækkelig til at forklare saa dybe Modsætninger som den mellem Leonardo og Tizian. Deres Fødesteders klimatiske og landskabelige Ulighed forslog ikke dertil. Det faldt mig ind en Dag ved Solnedgangstid paa den store Kanal. Himlen var klar, Konturerne her i Venedig saa skarpe som i Florens eller Milano. Men der havde ikke været nogen Time i de store Kunstneres Liv, hvor Leonardo og Tizian kunstnerisk følte ens. En Dag, jeg sejlede fra Piazzettaen til San Giorgio maggiore i en sirlig Gondol med en elskværdig gammel Barcajuola, fornam jeg nogle Øjeblikke den fuldkomne Lykkes Tilstand. Himlen var ren, Solen straalede uden at hede, Baadens Bevægelse var mere indsmigrende for Ner­ verne end sød Musik. Det var mig, som aandede jeg en