GeorgBrandesLevned_1907

Italien 45 Jeg spurgte ham, hvad han agtede at gøre, naar om et Aar hans Tjenestetid var til Ende. Ak, kære Signor Giorgio, De spørger mig der ikke om mindre end om min hele Historie. De ser, hvorledes det er her i Venedig, og hvad de forstaar ved Kærlighed her. For et Glas 01 har De den smukkeste Pige. Mon ikke Poesien taber sig i Verden? Troer De, at vore Efterkom­ mere vil forbinde noget Poetisk med det Ord, Kærlighed? Men jeg har elsket anderledes. Jeg var fattig; vi var saa mange Børn hjemme. Jeg begyndte at male, og saa forelskede jeg mig. Det var en daarlig Familie, en fæl Moder, den ene Søster ogsaa tem­ melig slem, hun artede efter Moderen; men den anden — De kan ikke tænke Dem en yndigere Pige og en som ved sit Udseende og sine Bestræbelser var mere fornem. Vi elskede hinanden, og saa blev hun syg. Jeg solgte mit Bo­ have, mine Billeder, alt muligt for at holde Læge til hende og underholde hende under hendes Sygdom. Hun blev daarligere. Jeg malte fra Uge til Uge Smaabilleder, jeg øje­ blikkeligt solgte til en Kunsthandler. Saa døde hun. Aldrig har jeg følt et saadant Mishag ved Livet (Taarerne stod ham i Øjnene). Jeg besluttede at rejse bort og aldrig komme tilbage. Jeg var nitten Aar, gjorde mig da til Marinesoldat og har nu i tre Aar set hele Italien, været i alle Byer her og paa Sicilien. Jeg har en god Furér og en Kaptajn, der er fortræffelig imod mig, desuden de bedste Kammerater; men aldrig har jeg glemt hende; jeg kan aldrig lade være at tænke paa den døde Pige. Nu véd jeg jo godt, at de Døde vender ikke tilbage; men undertiden er jeg saa gal, at jeg tænker, hun maa komme igen. Jeg troer ikke paa Præsterne; men jeg beder ofte. Dog, hvad hjælper det, nytter til Ingenting. Vi lever ganske strengt og har liden Frihed. Naturligvis har jeg nu