GeorgBrandesLevned_1907

Italien 49 gotiske Spidsbuer og den øverste, maurisk-udseende Mur. Det udgjorde en Enhed som Goethes Livsgerning, der ogsaa har et gotisk Stokværk med Gotz og Faust, et antikt med Ifigetiia og de romerske Elegier, et østerlandsk med West- Oestlicher Diwan. Og hvilken Kærlighed havde de gamle Bygmestre ikke havt til barnlig og slaaende Sindbilledkunst. Saaledes var de to Søjler blandt Dogepaladsets talrige, mellem hvilke Døds­ dommene forkyndtes, ikke som de andre af hvidgraat Mar­ mor, men af blodrødt. Der stod Dommeren, og udraabte Dødsdommen over Marino Falieri, medens de paa Piazet- taen forsamlede Tusinder hørte det Budskab om et Hoveds snarlige Fald, paa hvilket der blev ventet. Jeg stod paa Rialto og mindedes Shylock. Jeg sejlede forbi det lille snevre Palads, der gaar under Navn af Des- demonas. Saa stor var da Shakespeare, at det var, som beskyldte han Historien for at fortie det Mindeværdige, og man skyndte sig med at retfærdiggøre Virkeligheden overfor hans Digtning her, som i Verona og Helsingør. Jeg saa i San Giorgio Maggiore for sidste Gang den Mængde skønne Broncer og udskaarne Trærelieffer, som fandtes der. Var der under Renæssancen en Klump Bronce eller et Stykke Træ i Italien, som man ikke gav Kunstform? Hvilken Masse dejlige Træskulpturer og Intarsi (Træ ind­ lagt i Træ) fandtes ikke rundt om! Og var ikke dette det rette Tegn paa Kærligheden til Kunst og Anlægget for den, at man gjorde Alt til Stof, medens Pedanterne hjemme troede, at Skulptur kun udførtes i Ler og derefter mekanisk blev overført til Gibs, Marmor eller Bronce. Den sidste Dag, da jeg et Øjeblik forstemtes ved at man hjemme vilde indvende mod mig, at jeg dog i al denne lange Tid ikke havde set andet end det Italien, som enhver, der havde Raad til en Rejse, saa, følte jeg stærkt, Georg Brandes: Levned. II. 4