GeorgBrandesLevned_1907

50

Italien at det, som var mit Italien, det, hvoraf jeg havde draget den Næring, som netop min Aand trængte til, det havde ingen Anden set. Og af alle Lande, Danmark undtaget, havde jeg opholdt mig længst i Italien, ligesom jeg af alle Mennesker, de Danske undtagne, havde flest Venner blandt Italienerne. Imorgen gik jeg altsaa over Alperne. Hvad havde Han­ nibal og Bonaparte gjort andet! Men de var gladere derved end jeg. Og jeg slog mit Pas ud for mig, for hvilket jeg nu paany skulde have Brug og læste med et Smil og en lille Gysen: Nous, Christian IX, Roi des V a n d a le s ............. Henad Aften kom Vigoriti. Vi spadserede først i Ve­ nedigs Have, saa førte han mig hen i et Birreria, hvis Pa- drona var en Veninde af hans Furér. Jeg var ikke mis­ fornøjet med at tilbringe min sidste Aften paa Italiens Grund i en smuk Kvindes Selskab. Hun satte sig hos os, 21aarig, en letklædt Blondine med et Diadem i sit lyse Haar. Efter en Times Tids Passiar sagde jeg hende, at jeg næste Dag skulde forlade Italien og udbad mig Ønsket om en lykkelig Rejse. Hun kyssede mig et Par Gange meget hjerteligt; saa var Tiden forbi; Vigoriti maatte hjem til Kasernen. Jeg fulgte [ham, han trykkede mig til sit Bryst, og vi skiltes. Da jeg var kommen et halvhundred Skridt bort, hørte jeg En raabe bag mig: Signor Giorgio! Signor Giorgio! Det var igen Vigoriti. Han sagde: Jeg glemte før at ønske Dem en lykkelig Rejse, og kastede sig endnu engang om Halsen paa mig. 16 . I Verona vekslede Folk deres sidste italienske Sedler for østerrigske; men da Pengene ikke trykkede mig, havde jeg kun en halv Franc at veksle.