GeorgBrandesLevned_1907

52

Italien virkelig for kuriøs. Tænk Dem, han giver sig til at græde, da jeg rejser, han, et Mandfolk! Han elskede mig jo saadan, at han næsten var daarlig deraf. Men nej! jeg vil føre et roligere Liv. — Alle hendes Veninder havde rigtignok be­ tegnet ham som et ekstra godt Parti; men hun vilde dog hellere afvente en ny Chance, og saa klagede hun over hver „Kreitzer“ for meget, hun paa Rejsen havde givet ud. Jeg gad tilsidst ikke svare hende, ikke se paa hende, og hun lod mig i Fred. I München forbausede mit Hotelværelse mig ved sit rene Skær. Jeg opdagede, det var lige saa længe siden, jeg havde set et virkelig rent Værelse som en rigtig kold og skidengraa Himmel. I Byen gjordes Forberedelser til Trop­ pernes Indtog, som jeg ved temmelig hurtig Bortrejse und­ gik at blive Vidne til. 17. Det forekom mig, at Ludvig I næsten helt og holdent var Ophavsmand til det München, man dengang saa. Kunst- aand kunde han jo ikke uden videre meddele sine Bairere; han gav dem derfor Kunstundervisning og importerede i sin By alle Slags Efterligninger af Antiken og Renæssancen; Propylæer, et Glyptotek, et Pinakotek, Loggier og andre Ting med græske, latinske og italienske Navne. Han lod Arkaderne bemale med italienske Landskaber og forsynede højstegenhændigt hvert af disse med et begejstret Distichon paa utrolige Vers f. Eks. dette med syvbenet Heksameter om Florents: Florenz! dir fehlet das was Rom hat und diesem just was du besitzest, Wärt Ihr beide vereint, wär’s für die Erde zu schön eller dette vakre, mærkeligt betonede om, Perugia: Herrliches ist in dir, Perugia, erhalten, du reichest Maler und Dichter zugleich den unerschöpflichsten Stoff.