GeorgBrandesLevned_1907

Italien 53 Byen gjorde med sin laante Hellenisme et eget løjet og løjerligt Indtryk. Det tog sig ud, som havde en mager Germaner anbragt et Par forlorne Marmorlægge, tagne fra en eller anden gammel Halvgud, paa sine lærde og tynde Ben. Kong Ludvig var jo bl. A. en Beskytter af Thorvaldsen. Det stødte mig, at udenpaa Skulptursamlingen stod Thor- valdsens Statue mellem de tyske Kunstneres, at han lige­ ledes paa Pinakoteket var malt mellem Kongens andre Un- dersaatter. Disse Kunstnere slog i et Maleri en Helved­ hund med tre Allongeparykker paa de tre Hoveder ihjel. De anede ikke, hvor parykket hele deres Bestræbelse i Frem­ tiden vilde forekomme. Hvor oprindelige var ikke de virke­ lige Parykker (Molière og Watteau, Holberg og Voltaire) i Sammenligning med alle disse parykfri Tyskere. Men det kunde jo ikke negtes, at Thorvaldsen her var sat ind i den Gruppe af Kunstnere, hvor han — desværre — hørte hen. Jeg gensaa Ægineterne og følte nu for første Gang, hvor forkastelige disse Istandsættelser af Antiken var, Thorvald- sens som andres. Man burde lade Antiken staa som den stod, selv i Stumper. Her var nu endda Brudfladerne bievne huggede bort eller huggede til, saa en Gendigtning af Hel­ heden, som den saa ud, var yderligt vanskeliggjort. For­ kastelig var denne forældede Bestræbelse for at det Levnede skulde se ud som mere end det var, det Halve som helt, og for at Alt skulde være net, glat, pudset som i en gammel Jomfrus Dagligstue. Med levende Opmærksomhed og yderst ringe Fornøjelse gennemgik jeg paany Cornelius’s Fresker. Det Tragiske var opfattet grelt og teatralsk. Priamus lignede Heltene i de tyske Tragedier, som man saa i Hamborg; han havde alenlangt