GeorgBrandesLevned_1907

55

Italien

18. Det blev en anstrengende Kørsel fra 7 Morgen til 1 Nat fra München til Dresden. Om Eftermiddagen kom en højst pudsig Sachser ind i Vognen til mig og underholdt mig ustandseligt. Han forsøgte end ikke at tiltale mig paa Tysk, talte Fransk til mig og udtrykte den lidenskabeligste Medfølelse med Frankrig. „Nla pauvre Paris! Je suis très ami avec tous les Français.“ Han havde i Dresden forestillet sin Kæreste for de fangne Zuaver; hadede Prøjserne, ønskede dem alt Ondt. Om jeg nogensinde havde kendt Kærlighed? Han kendte den, han var frygteligt forelsket. Jeg spurgte ham, om han kunde anbefale mig et Hotel i Dresden. Det kunde han; han kendte det bedste, der fandtes; han fortiede for mig, at det laa i den nye Bydel, hvor man aldrig tager ind. Vi skiltes ved Ankomsten. Da jeg naaede Hotellet, blev jeg ikke lidet forundret ved at se min indfødte Dresdener staa i Porten, Han var selv Hotelværten. — Jeg har sjældent boet i et ubekvemmere indrettet Hotel. Heller ikke i Dresden var der Tale om andet end Troppernes Indtog; men her havde man det bag sig. Hele Byen var endnu behængt med Blomsterkæder og dækket med Indskrifter. Statuer, Æresporte, Bismarck og Moltke, Moltke og Bismarck. Ved Opgangen til Galleriet stødte jeg paa Julius Lange. Vi kunde næsten ikke se paa Malerierne, til saa vidtløftige Samtaler forfaldt vi; det var jo halvandet Aar siden vi havde set hinanden. Det Første, Lange sagde til mig, var iøvrigt, at jeg burde holde Forelæsninger til Efteraaret og at jeg vilde faa mange Tilhørere. Jeg gik ud til Henrik Ibsen. Da jeg nærmede mig Huset, der laa i en Allé, Dippoldiswaldaerstrasse, opdagede jeg ham, der var let kendelig efter Portrætet, liggende ud