GeorgBrandesLevned_1907

60

Hjemme derne i Kjøbenhavn, der medførte en Arbejdsnedlæggelse og nogle faatallige Forsamlinger i lukket Rum, blev den Spids­ borgerlighed, som nu følte sig ovenpaa, i sin Opskræmthed brutal, krævede og erholdt unødigt voldsom og overmaade uklog Indskriden af Statsmagten mod Trykkefrihed og For­ samlingsfrihed for tredie Stand. Danmark var paa det Tidspunkt, som en af Datidens faa frisindede Mænd, Professor Rovsing, plejede at sige, Eu­ ropas mest ortodokse Land. Der fandtes ingen Kættere i Riget. Da et halvt Aar derefter det første Pust af Fritænkeri gik hen over Almenheden, talte de unge Piger i borgerlige Familier om Fritænkere som om Hottentotter, forhørte sig om, hvad de mente eller gjorde, som havde Talen været om en vild Stamme, fremmed og fjern. 2 . Literaturen havde i det nittende Aarhundrede været næsten helt konservativ. Alle betydelige Forfattere og Dig­ tere havde enten været oprigtigt troende som Grundtvig og Ingemann, Paludan Müller og Søren Kierkegaard, eller de havde hyldet Protestantismen i mer eller mindre filosofisk Form, som Hauch eller Heiberg eller R. Nielsen, eller de havde i ethvert Tilfælde forfægtet en almen Religiøsitet i en af dens mange Former, som Ørsted, Sibbern og Gold- schmidt. Helt sagt sig løs fra Kirken havde kun enkelte tidligt bortrevne som Frederik Dreier, eller ganske under­ ordnede og derfor glemte som Rudolf Varberg, mod hvem Paludan-Müller havde slynget sit Digt Luftskipperen og A the­ isten. Brøchner, den eneste, der var religiøs uden at være Kristen, eksisterede ikke for Almenheden. Kongemagtens saavel som Borgerstandens Herredømme var uanfægtet. Arbejderstanden havde hidtil fulgt de saa-