GeorgBrandesLevned_1907

68

Hjemme Det var Alt. Det var dette, som nu kaldtes, at Bladet var mit Organ. At skrive deri, kunde jeg efter Datidens Opfattelse ikke vare bekendt; derfor J. P. Jacobsens Ord i et spøgefuldt lille Aktstykke, der siden er blevet trykt, at jeg havde „for­ søgt Selvmord“ i Dagens Nyheder. Min Meningsfælle var Bladet ogsaa kun, forsaavidt en elendig Stymper, som var dets Medarbejder, en forfjamsket og forfusket Person, i første Øjeblik, da jeg kunde synes en Sejerherre, havde sluttet sig til mig. Neppe saa han, hvad Vej den offentlige Mening blæste, før han løb over til Modparten, og skrev lige saa pjattet imod mig, som tidligere for mig. Da dette lønnede sig bedre, vedblev han dermed en Snes Aar igennem til sin Død. Fra det Øjeblik af, da Bille tilbagesendte mig min Ar­ tikel, var faktisk den danske Presse lukket for mig. Fædre­ landet, det andet store danske Blad, var mig straks yderst fjendtligt sindet, og flere Blade fandtes der dengang ikke i Kjøbenhavn, som regnedes med. Berlingske Tidende var Re­ geringens og Landets officielle Avis. I den første Hede indsendte jeg paany min Artikel som Annonce; men da den saaledes kostede mig en større Sum, end jeg plejede at faa for en honoreret Artikel, og da mit Budget siden Rejsen stod under Nul, var jeg nødt til for de næste ti Aar at forstumme i dansk Journalistik, lade Angrebene hagle over mig Aar efter Aar uden nogensinde at kunne tage til Genmæle. I Belgien som i Frankrig har Enhver, der angribes per­ sonligt, en Ret til at faa sit Svar indrykket uden Vederlag i samme Blad paa samme Plads og i samme Omfang som Angrebet. I Belgien tilhører Pladsen ham saa ubetinget, at han har Lov til at udfylde den med et Stykke af Første Mosebog, om han vil. Presseloven i Danmark var (og er) saa ufuldkommen, at den Angrebne ikke har nogensomhelst