GeorgBrandesLevned_1907

72

Hjemme Aladdins Genialitet kun stemte med Oehlenschlågers og Lamartines. „Thi Geniet er ikke den geniale Lediggænger, men den geniale Arbejder, og de medfødte Gaver er kun Værktøjet, ikke Værket.“ Imidlertid, selv om jeg kom nok saa meget Vand i min Vin, den var Datiden for stærk. Tidligere Omgangsvenner trak sig tilbage fra mig; enkelte af dem sagde mig under Venskabs Maske, bag hvilken en længe skjult Uvilje kraftigt røbede sig, braaddede Ord eller viste mig irriterende Med­ følelse eller gav mig ubudent gode Raad eller forklarede mig uopfordret de naturlige Grunde til Stormen imod mig, eller bragte mig en ret ondskabsfuld Artikel af ren Velvilje — „for at du ikke skal overse den og ikke undlade at imøde- gaa den, ifald du kan“, eller besøgte mig kærligt samme Morgen som et formentlig tilintetgørende Angreb paa mig var offentliggjort i et Blad, der læstes af Alle, og trykkede mig condolerende i Haanden, mens jeg i Venneblikket opfattede den daarligt skjulte Spejden efter om Angrebet havde gjort ondt eller rokket min Sikkerhed, og ud af den falske Betoning tydeligt hørte Skadefryden gennem den tilsyneladende Op­ muntring og Trøst. Jeg skønnede først nu, hvilken slet Psykolog jeg havde været i Valget af adskillige Venner. Jeg havde taget lidenskabelig Nyfigenhed for Deltagelse, Paatrængenhed for sandt Venskab, den uudslukkelige Mis­ undelse, der nyder en andens Modgang, for oprigtig Med­ følelse. Der var en af Vennerne, som plejede at udtrykke sin Bekymring for, at Julius Lange skulde blive døv, en anden af Kresen blind, en tredie haabløst fattig, paa saa be­ vægelig Maade, at jeg tidligere havde ladet mig skuffe deraf. Nu hørte jeg den daarligt skjulte Fryd i hvert Ulykkesbud­ skab, han bragte, og forstod, at det hele smaat anlagte Mand­ folk var en Byld, revnefærdig af Misundelse.