GeorgBrandesLevned_1907

73

Hjemme

8 . Medens mine Jævnaldrende nu ikke sporede nogen Til­ bøjelighed til at understøtte mine Bestræbelser, nærmede nogle Mænd af et adskilligt yngre Hold sig til mig. Allerede i Oktober 1871 havde Vilhelm Møller, Udgiver af N y t dansk Maanedskrift, tilsendt mig hele Pakken af de allerede udgivne Hefter og i næsten altfor ærbødige Udtryk stillet Tidsskriftet til min Raadighed. Hans Brev begyndte: „Som den, der ikke har den Ære at være kendt af Dem, vilde det vel kun lidet sømme sig eller nytte, om jeg uden Videre tog mig den Frihed at henvende mig til Dem med Bøn om, at De med Deres overlegne Dygtighed vilde støtte det Tidsskrift, hvis Navn staar oppe i Papirets Hjørne. Da jeg nu imidlertid hverken bør eller kan lade noget Middel uforsøgt som muligligvis kunde skaffe Foretagendet Deres udmærkede Bistand, bliver det mig af Vigtighed at frem­ kalde hos Dem en Dom om det nævnte Maanedskrift og altsaa ogsaa over min Virksomhed. Desværre ser jeg ingen anden Udvej end simpelthen at bede Dem — og hvad kan vel min Bøn bevirke! Men i ethvert Tilfælde haaber jeg, at De saaledes ikke vil have Anledning til at fortørnes, og at De ikke vil tage mig det ilde op, at jeg kommer og spørger Dem, om De maaske i et ledigt Øjeblik vilde vise mig den Ære at kaste et Blik i de hidtil udkomne Hefter.“ Stilens Underdanighed skræmmede mig noget. Men snart indfandt Vilhelm Møller sig selv, en smuk, rank ung Mand med et aabent Ansigt og sluttet Væsen, der frembød en smuk Façade og gerne lod ane Dybde bag ved. Han havde aandelig Overlegenhed og ærlig Fremskridtsvilje, var for­ øvrigt den sande Literator, levede kun i Forhold til Bog­ trykkerier og rettende Korrektur, var desuden foretagsom og planrig, drømte om .at paavirke og omvende Masserne.