GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 75 Hvor store Dyder Vilhelm Møller besad og hvor tro­ fast han var, forstod jeg ikke straks; han indgød mig ingen Tryghed. Naar han viste Overlegenhed over Jordelivets smaa Genvordigheder, syntes jeg, han gik ud paa at im­ ponere. Undertiden stødtes jeg ogsaa hos ham ved Para­ dokser og Overdrivelser, som strejfede det Affekterte. Talte man til ham om et moderne Maleri, kunde han f. Eks. ud­ bryde: „Der er jo ikke noget ved Kunst, naar den ikke tvinger En i Knæ“. Men disse Smaating kunde ikke i Længden forringe Indtrykket af hans hæderlige Karakter og gode Hoved. Troede han at møde Mistillid, kunde han blive saa nedslaaet, at han i sin Bitterhed vilde opgive sine kæreste Planer. Det var dog kun en Overgangstilstand, og han genvandt hurtig sin Ligevægt. Men Livet havde ikke taget blidt paa ham, og han havde som en tapper Mand fægtet sig frem. 9. I hans Maanedskrift læste jeg nogle Artikler om dansk Kunst af en ung Maler, Holger Drachmann, hvem jeg kun en enkelt Gang havde set, mens han var Dreng. Disse Ar­ tikler tiltalte mig ved deres Friskhed og ved det Forfatter­ talent, de røbede en kritisk anlagt Læser; jeg besluttede at opsøge den unge Maler, da jeg saa ham overskældt i Fædre­ landet, og opfordre ham til ikke at tage sig Angrebet nær. Jeg traf ham ved hans Arbejd paa et stort Maleri i et Værelse paa Borchs Kollegium, der midlertidigt var blevet ham overladt til Atelier, og han sluttede sig lige straks med Varme til mig. Han var da nygift og boede med sin unge, udmærket smukke, bornholmske Frue i Hotel Phoenix’s øverste Stok­ værk, arbejdede med Jernflid for Udkommet, var vel ikke