GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 77 sig overfor de slappe Nydelsesmennesker i Borgerstanden, selv var han en oprigtig Ven af Livsnydelsen. I hans smaa Værelser oppe paa Hotellets Kvist sam­ ledes en Kres af unge Mænd, Kunstnere, Forfattere, Lærere, Journalister med varme Hjerter og hede Hoveder. Hørup, der skulde gøre saa stor en Gerning i Fremtidens Politik, var hans Fætter og stod ham nær. Har end enkelte af dem, der dengang i disse Rum var hidsigt radikale, senere i Livet afsløret sig som hule Vigtigpetere og patetiske Vrøvlehoveder, der gav sig til at tjene de stik modsatte Magter af dem, de dyrkede dengang — for de fleste var det Alvor, hvad de troede paa og hvad de vilde. Om Adskillige gjaldt det rig­ tignok, at allerede da var de selv de eneste, der tog dem alvorligt. Og den nittenaarige Fru Vilhelmine (Fru Belli, som vi kaldte hende) viste sig mærkeligt skarptskuende og saa i hver Enkelt, hvad han var værd, i de følsomme og hule som i de klare og faste. 10 . Der blev anordnet Aftensammenkomster i Selskabs­ værelser paa Hotel d’Angleterre for at man kunde lære hverandre at kende. Ved den første af disse rejste ved Præsentationen en ung, høj, blond Mand sig smilende fra en rød Sofa og sagde: „Bekendtskabet er gjort, men De husker mig nok ikke.“ Da han nævnte sit Navn, J. P. Ja ­ cobsen, dukkede der op for mig Billedet af et ungt Menne­ ske med Haaret ned i Øjnene, der nogle Aar forinden en Dag havde bragt mig nogle Vers til Bedømmelse paa mit mikroskopiske Hummer, og hvem jeg havde modtaget noget køligt, da jeg ved en pudsig Misforstaaelse ansaa ham for identisk med en Jacobsen, der Aftenen forud havde faaet et usselt Stykke opført paa det kongelige Teater, kaldet Ge-

Made with