GeorgBrandesLevned_1907

80

Hjemme smuk og dygtig Mand, den rige Oliemøller Alfred Olsen, flere af de nuværende medicinske og historiske Professorer osv. Men der fandtes ogsaa Mænd i den, som hurtigt blev klare over, at deres Plads ikke var i en Fritænkerforening, saa­ ledes den senere ivrige Indremissionær, Professor Harald Westergaard, og der havde indsneget sig Elementer, som al­ drig burde have faaet Adgang. Saaledes A. Haase, der holdt et begejstret Foredrag om Frederik Dreier, hvem han be­ tegnede som den, fra hvem vi alle stammede ned. Umid­ delbart derefter forfulgte han som Redaktør af et politisk Billedblad Foreningens Mænd med al den hensynsløse Ond­ skab, der udvikler sig i bitte smaa, uoplyste Samfund. Saa­ ledes var der ogsaa en lille Journalist ved Navn Richard Kaufmann, der havde gjort en Del Arbejd for Vilhelm Møller, med hvem han gerne nævntes sammen, en paatrængende Stakkel, hvem vi forgæves havde søgt at afryste ved at mødes hver Aften paa en forskellig Kafé; han løb fra Dør til Dør, indtil han ud paa Natten fandt os. (Jacobsen har vistnok anvendt noget af ham som Model til sin Daniel Knopf.) Hans fjantede Begejstring lod sig bruge til at latterliggøre os med. Saaledes sattes den Historie i Omløb, at han stod ved Foreningens Dør og spurgte Enhver, der ønskede Ad­ gang: Tror De paa Gud? og Troer De paa Brandes? Sagde Manden Nej til det første Spørgsmaal og Ja til det sidste, kom han ind. — Snart derefter skrev samme Kaufmann en elendig No­ velle om Voltaire og hans Kres, i hvilken det skildredes, hvorledes en ung Mand en kort Tid føler sig tiltrukket til Voltaire og hans Omgivelser, men kommer under Vejr med den fordærvelige Aand, der udgaar fra dem, og bryder. Denne Novelle var Pressen skamløs nok til at rose; Novellen sattes over Paul Heyses. Dog grimmest var det, at en Journalist med godt Hoved