GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 81 og nogen Skrivefærdighed, en indædt Misunder og Indbildsk, hvis Livs eneste Bedrift var den at have udpebet den fine Skuespiller Høedt saa haardnakket, at han foranledigede den ømtaalige Mand til i sin fulde Kraft at forlade National­ scenen, meldte sig ind i Selskabet og paa Skrømt tiltraadte dets Program som Spion for umiddelbart derefter som For­ ræder at lægge det for Had i sin lurvede Avis. I Selskabet, der vel talte en firsindstyve Medlemmer, blev der holdt Foredrag, af hvilke nogle var lærerige og satte Tanker i Bevægelse; det udgav desuden i det næste Par Aar en Del gode, oplysende Flyveskrifter og en Stats­ økonomi. Men som det var, blev det mig personligt en Lænke om Benet, en stadig Plage. Til den Forbitrelse, det vakte, stod den Gavn, det gjorde, ikke i noget Forhold. Foreningslivet gik trægt, da den indbyrdes Uensartethed var altfor stor og Lysten til at meddele sig altfor ringe. De yngre Forfattere blev Selskabet i de ikke mange Aar, det bestod, alene til Skade. 12 . Den samme Dag, paa hvis Aften dette Selskab blev stiftet, var den Efterretning kommet til Kjøbenhavn, at Hauch (4. Marts) var død i Rom. Nu var Øjeblikket kommet, hvor det for mine Mod­ standere gjaldt om at forhindre min Ansættelse ved Univer­ sitetet og forpurre mine Fremtidsudsigter i Danmark, og Øje­ blikket kunde ikke være dem mere gunstigt. Da det rygte­ des, at jeg i Kjøbenhavn havde stiftet en „Fritænkerforening“, blev Raseriet imod mig utroligt, ytrede sig overalt, i alle Krese og Lejre. Kultusministeren Hall, der i Tænkemaade sikkert ikke stod mig synderlig fjernt, og i hvis Hus jeg straks efter mine Forelæsningers Slutning havde været ind- Georg Brandes: Levned. II. ' 6

Made with