GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 87 holdes med Dagen en dybere Symbolik, Døden og Opstandelsen .............. Saa vist som vor Tid staar over den skumle Middelalder med sine [dens] Snigmord og over den taagede(!) Oldtid med dens religiøse Kultus af det Sanselige, saa vist staar Thorvaldsens D ag og Nat over ethvert hidtil udført Kunstværk, der har behandlet dette og lignende Æmner. Det skulde imidlertid ikke undre mig, om Dr. B. foretrækker Michel­ angelos Dag og Nat, der findes i Medicæernes Kapel i Kirken S. Lorenzo i Florents.................Det maa indrømmes, at dette Kunstværk ved første Øjesyn gør et imponerende Indtryk, som der jo overhovedet er noget Storslaaet i Alt, hvad denne Kunstner har leveret (!); men man mærker dog snart, at der er noget Uroligt og Forvredent ved disse Figurer; jo længere man betragter Michelangelos Dag og Nat, desto mindre synes man om det (!); jo længere man betragter Thorvaldsens, desto flere Skøn­ heder opdager man. Dr. B. foretrækker Michelangelo som Billedhugger fremfor Thorvaldsen.................Man kan nu ganske vist forsvare denne Op­ fattelse . . . . men man maa da kun gøre sig det ret klart, at man taler ud af en Livsanskuelse, der er forskellig fra eller rettere modsat den dannede Samtids. Den dannede Samtid, det var Indbegrebet af de kjøben- havnske Fordomme i 1872. Hvor pietistisk overhovedet Kunstopfattelsen var, kan ses af et Angreb paa Emigrantliteraturen i Landets intelli­ genteste Organ, Fædrelandet, for Marts. Jeg havde kaldt en Magdalena af Correggio „yppig og sund, smilende og forførerisk“. Det stred jo ganske mod Aanden i Oehlen- schlägers Correggio, den eneste, man kendte. Det hedder derfor: „Kunstneren har ladet hende i ubeskaaren Sundhed og Kraft beholde det skønne Legeme, med hvilket hun har syndet. Men han har til samme Tid adlet og helliggjort det; der skal virkelig et bedærvet aandeligt Syn til for, som Hr. Brandes, at finde hende forførerisk 15. En Aften i Foraaret gik jeg med et Par Bekendte op at drikke The i en Kafé i Vimmelskaftet. En af dem ud