GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 89 nogen Indrømmelse. Jeg betragtede Troen, den i Danmark lovpriste, der ansaas for Menneskets ypperste Klenodie, Be­ tingelsen for dets Frelse, som en skadelig, nedbrydende, ulykkebringende Magt, og holdt det for en Fortjeneste at trænge den tilbage. Hvor mægtig den var, og hvor længe den endnu vilde triumfere, var jeg ikke uvidende om. Jeg tænkte mig imidlertid, at Anno 2,500 eller saa, vilde et aande- ligt frigjort Samfund i Danmark i taknemmelig Ihukommelse rejse mig en rædselsfuld Statue, hvori ikke et Træk mindede om mine, men som ikke var mindre velment for det. 16. Udadtil var jeg som en Banlyst. I den Smule By, hvortil jeg var henvist, udbredte man nu tilmed snildt det Rygte, at jeg var aldeles overvældet og nedslaaet af Mod­ standen imod mig, og man ynkedes med Skuldertræk over denne Revolutionære, der ømmede sig og klynkede, blot fordi han fik Svar paa Tiltale. Da jeg var omhyggeligt ude- spærret fra Dagspressen, havde man jo let Spil. De uafbrudte Spotterier og Forhaanelser i det offent­ lige Liv gjorde især deres Virkning ad indirekte Vej. Mens de slet intet Indtryk efterlod paa min Moder, der en Gang for alle troede paa sin Hr. Søn og som var for udviklet til at anfægtes af Omverdenens Skraal, tog min Fader, der var af langt blødere Stof, sig dem umaadeligt til Hjerte. Han læste hver eneste Artikel, selv den giftigste, i hvert eneste Blad; hans Standsfæller blandt Købmændene sørgede for at vise ham dem, han oversaa; og han fandt desuden Bladene hver Morgen hos sin Barber. Han kunde ikke skønne eller skelne, hvor megen Ret eller Uret Angriberne havde; men han følte Angrebene som Vanære, og sørgede over, at jeg saaledes havde ødelagt og dagligt ødelagde min Fremtid.