GeorgBrandesLevned_1907

91

Hjemme

Eins bringt zu Ehren: Sich zu wehren.

Saa skrev jeg da den Brochure, som Boghandler Hegel bad mig give den forsonligst mulige Titel: Forklaring og Forsvar, et lille Arbejde, som jeg endnu den Dag idag finder tilfredsstillende. Udkastet blev læst for Julius Lange, der var meget interesseret deraf og nu og da bad mig erstatte Kamptonen med en lettere humoristisk, han selv anslog for mig. Mod­ stræbende gjorde jeg desuden paa hans indstændige Anmod­ ning henimod Slutningen den lille Indrømmelse, at jeg paa Forhaand havde antaget Modstanden mod mine Synsmaader for svagere, end den havde vist sig at være, og derfor havde grebet fejl af Kampmaaden: „Det forstaar sig, at der maa kæmpes paa en anden Maade imod en talrig og velorganiseret Hær end imod de sidste Rester af en opløst Skare.“ Sætningen blev mig saa at sige dikteret af Lange. Neppe var Skriftet sluttet, saa begyndte jeg en ny Fore­ læsningsrække, den jeg oprindeligt vilde have holdt i Efter- aaret, om det nyere franske Drama. Eftersom jeg ingen Ansættelse havde faaet og endnu var gældbunden, var det mig umuligt at holde disse Forelæsninger ganske uden Vederlag, og derved var mine Foredrags Virkning paa de Mange umuliggjort. Jeg fik vel en hundrede Tilhørere og en Rigsdaler af hver; men den lille Sum, jeg ikke kunde undvære, opvejede ikke den Samfølelse med Offentligheden, som jeg ved Salget af Adgangskort forspildte. Da denne Serie faldt udenfor mit store Arbejde med Hovedstrømnin­ gerne, udarbejdede jeg den ikke skriftligt i det Enkelte, og de Optegnelser, hvorpaa den var bygget, er gaaede tabt. Den optog Maanederne April og Maj. Men i Juni blev jeg grebet at en ny Interesse, en filosofisk, af hvilken jeg følte mig som besat, og som for en Tid aldeles trængte Syssel

Made with