S_DanskeSølvarbejder_1915

EMPIRE D e n Stil, som præger dansk Smag i det lier omhandlede Tidsrum (c. 1805—25), har som bekendt meget lidt med det iranske Kejserdømme al skalle, hvorfra den har laan I Navnet. Dette gælder om det danske Kunsthaandværk i al Almindelighed og ikke mindst om Guld­ smedekunsten: man søgte ikke sine Forbilleder i Frankrig, men i England og undgik derved i det mindste tor en Tid den akademiske og ofte ret aandløse Kopiering af den romerske Antik, der prægede den franske Empirestil. I Sølvarbejderne tog man stadig de engelske Plet­ varer fra 1780 erne og 1790 erne til Forbilleder, og Korpusarbejderne fra denne Tid viser sna­ rest et iille Tilbageslag fra Revolutionstidens noget tørre, antikiserende Manér henimod det spænstige og svejfede: Kaffekander og Thepotter, Thedaaser og Flødekander er ofte tøndeformede og bugede; Themaskiner, Sukkerskaale og Saltkar er overvejende ægformede og hviler ofte paa fire slanke, svejfede Ben med Løvefødder, der staar paa et firsidet Fodstykke med indbuede Sider. En Ejendommelighed for dansk Empire er ogsaa den brede, drevne Ornamentbræmme i lavt Relief, der omgiver Korpusarbejdernes Overdel; ofte bestaar den af en Acanthusranke i romersk Stil, men lige saa ofte af et friere behandlet Ornament: Vinblade med Druer, Lavrbær- grene med Rær, ja helt naturalistisk udførte Egegrene o. 1. Ornamentfrisen afbrydes gærne paa et Par Steder af brede, trekantede, glatte Skjolde. Slige Ornamentborter findes kun enkeltvis paa de Forbilleder af engelsk Plet, som man har benyttet, og kan derfor betegnes som en særlig dansk eller i al Fald københavnsk Ejendommelighed. En anden ejendommelig Gruppe københavnske Arbejder er de i Aarene 1810—15 optrædende Glassukkerskaale og -saltkar med Indfatning i Vireværk (Filigranarbejde). Underligt er det al se denne nærmest almueagtige Teknik brede sig til det borgerlige Sølvtøj; det hænger rimelig­ vis sammen med den nationale Velstands Sammenbrud i disse Aar som Følge af den ulykkelige Krig med England, der jo i det hele bidrog til at give den danske Empirestil dens beskedne og borgerlige Præg. I Aarene 1820—25 skifter Empirestilen atter i nogen Grad Karakter. Formerne afviger vel ikke stærkt fra den foregaaende Tids, men de drevne Ornamentborter borllalder og erstattes især af radial Rifling og Acanthusbladstave — Ornamenter, hvis Enkelhed og Iørhed forbereder den følgende Periodes nøgterne akademiske Klassicisme. En Særstilling indtager de i denne Periode udførte Sager i Almuesmag. 1il Brug for Amager­ bønderne udførtes i København Filigransmykker i ældre Smag, og hos Landalmuen, især i Øst- og Sønderjylland, blev de antikiserende vaseformede Hovedvandsæg meget almindelige og holdt sig langt ned i Tiden tildels ud over Aarhundredets Midte; men Formerne forenkledes, og Almuens Smag for det brogede og iøjnefaldende gjorde sig gældende ved deres ejendomme­ lige Udsmykning med farvede Glasstene. Ogsaa for dette Tidsrums Vedkommende var Hovedmængden (og alle de betydeligste) al de* udstillede Genstande tilvirkede i København; dog fandtes enkeltvis en Del Stempler Ira Provins­ byer (Odense, Aarhus, Aalborg, Ribe, Aabenraa ni. fl.). l.r

Made with