S_DanskeSølvarbejder_1915

NY-ROCOCO OG SENERE TIDER 111 baade større Pragtstykker og mere dagligdags Brugsgenstande, de sidste navnlig lil Frederiks- borglotteriet. Stilen i deres Arbejder, hvoraf enkelte Prøver fandtes paa Udstillingen, er oftest en Efterklang af Antiken eller Renaissancen. I det hele naaede man i denne Periode ikke ud over den ret nøjeregnende Efterligning af svundne Tidsaldres Stilarter, der ogsaa havde præget Hetsch og hans Skole, og de betydningsfulde Forsøg, man i Nutiden har gjort paa at skabe en selvstændigere, mere personlig Stil indenfor Guldsmedekunsten, falder udenfor nærværende Bogs Ramme. Her skal derfor sluttes med Afbildningen af det modneste og mest betydningsfulde Sølv- arbejde, som den antikiserende Ny-Renaissance har skabt herhjemme, selv om det i Tid falder et Par Aar efter den Grænse, som var sat for Udstillingens historiske Afdeling: det af H. Olrik modellerede og af Schmahlfeld med stor Dygtighed ciselerede Sølvskjold, som V. (diristesen lod udføre til Udstillingen i København 1888. Om Stemplingen i denne Periode er endnu at mærke, at efterhaanden som den gamle Værk­ stedsdrift er moderniseret, Maskiner er blevet indført og Fabrikarbejder har trængt sig mere og mere frem, har Navnestemplet tabt en Del af sin Betydning, idet det nutildags kun betegner Forhandleren, men ikke nødvendigvis Forfærdigeren af det stemplede Arbejde. Delte Forhold, som er lovfæstet ved Lov af 5. April 1888, er selvfølgelig til liden Baade for dansk Arbejde, da det gør det umuligt at se, om Genstanden er af fremmed eller hjemlig Tilvirkning, og der var sikkert god Grund tit at søge det ændret.