S_DanskeSølvarbejder_1915

2

RENAISSANCE

Af Renaissanceskeer bragte Udstillingen flere værdifulde Varianter til de tidligere kendte Ty­ per; fremhæves kan bl. a. Nr. 4—5 med kugleformet Knop og Nr. 48—49 med Arabesker i fladt Relief paa Skaftet. — Typisk for sin Tid er ogsaa den ottekantede Flaske til Altervin (Nr. 58). - Morsomme er de hidtil ikke fremdragne Sølvlaag til Seglkapsler fra Rigsarkivet, delvis i Niello- arbejde (Nr. 8—14), hvorpaa Dr. Mackeprang har henledt min Opmærksomhed. Angaaende Stemplingen af Sølvsager bragte denne Afdeling af Udstillingen ikke meget nyt udover nogle enkelte københavnske Guldsmedestempler, der hidtil ikke har været kendte1. Stem­ pelpligt var paabudt Guldsmedene lige fra Kong Hans’ Tid; men Oldermændene, der efter 1540 skulde prøve Lødigheden og sætte Rystemplet paa, har vistnok taget sig denne Opgave ret let; i al Fald er der ikke bevaret mange Bymærker fra Renaissancetiden, øg Udstillingen bragte ingen ny ud over de allerede kendte: København (tre Taarne), Odense (Lilje) og Næstved (kronet NE). Naar hertil kommer, at Guldsmedene ofte stemplede med deres Bomærke og ikke, som senere, med Forbogstaver, kan det ikke undre, at de fleste af Renaissancestemplerne fra Danmark ikke lader sig identificere2. — Udstillingens Renaissanceafdeling var ikke talrig nok til, at man kunde udfinde lokale eller provinsielle Ejendommeligheder, men det maa iøvrigt tilføjes, at saadanne heller ikke lader sig paavise i større Udstrækning paa det rige Materiale af dansk Renaissance- sølvtøj, som Nationalmuseet rummer, og Renaissancetiden danner da i saa Henseende en afgjort Modsætning til Enevældens Tid, hvor Forskellen mellem Hovedstads- og Provinsarbejde er ret paa faldende. I Spidsen for Renaissanceafdelingen staar to udenlandske Arbejder, der hvert paa sin Vis vidner om, at kun ganske enkelte danske Renaissanceguldsmede hævede sig op i Højde med de bedste Mestre i Udlandet. — Det ene er Malmø St. Knudsgildes ældste Pokal (Nr. 2), skæn­ ket dette af Frederik 2., og sikkert den pragtfuldeste Renaissancepokal, der er bevaret indenfor Danmarks gamle Grænser. Dens Stempler havde hidtil ikke været kendte, og det skal ikke næg­ tes, at det var med et lønligt Haab om at redde dette Pragtstykke for dansk Guldsmedekunst, at Forf. i sin Tid rejste til Malmø for at hente denne Udstillingens største Kostbarhed, som Knudsgildet med saa stor og paaskønnelsesværdig Imødekommen havde indvilget i at udlaane. Dette Haab slog dog fejl, idet det viste sig, at Stemplerne var fra Antwerpen, hvad der iøvrigt har sin betydelige Interesse, da man véd, hvor livlige Christian 3.s og Frederik 2.s kunstneriske Forbindelser med Flandern var. Stilen er en pragtfuld Højrenaissance med fliget Cartoucheværk i dettes tidligste Udgave. — Det andet St}dvke (Nr. 1) er en lille Kande af det fineste Nurnberg- arbejde i tidlig Renaissancestil, ogsaa paa sin Vis et enestaaende Stykke, der ligesom det fore- gaaende har været i dansk Eje fra gammel Tid, idet den bærer E l l e n M a r s v i n s Navn og Vaa- ben. — Om Medtagelsen af disse udenlandske Arbejder henvises til Forordet. 1 Om D atidens Opfattelse af S templets Retyd nin g v id n e r følgende U d d rag a f Aalborg R aad stu eb o g for 8. F e b r u a r lGO."), d e r g o d h ed sfu ld t e r mig m ed d e lt af m in Kollega, Magister Hugo Matthiessen: Anders S k ræ d d e r stæ v n e r Anders C h risten sen G uldsm ed og for Retten frem la gd e et Sølvbælte, som h a n sagde, at Anders G u ldsm ed hav d e gjort, og tilspu rgte h am , om h a n k u n d e benægte, at det v a r h a n s Arbejde. — Gu ld sm ed en s v a re r skriftligt: — »at d ersom m in S tim p findes p a a sam e Arbede, th a a e r ieg pligtige dertill att s u a re saa vist som th e t vforfalseket er. Men th e r s om m in stim p icke findes th e rp a a , th a fo rm e n e r ieg mig aldielis In ted t b ø r at s u a r e dertill.« — (Anders S k ræ d d e r o p tr æ d e r som F u ldmæ g tig fo r Velb. Mand C laus N ielsen til Langdall). 2 Om Stemp lin g henv ises iøvrigt til »D rikk eho rn og Sølvtøj«, S. 43—44 og 50, og B e rn h a rd Olsen, »De k jø b en h av n sk e Guld sm edes Mærker«. Dette sidste Væ rk citeres i det følgende altid med Bogstaverne K. G. M.