S_DanskeSølvarbejder_1915

24

LOUIS XIV-STIL

Overmande typiske for Enevældens pompøse Smag er de af Rigsarkivet udstillede Sølvbind til Christian 5.s Danske Lov og Kirkeritual (Nr. 120a—b), som ogsaa hvad Gravure angaar maa regnes til det bedste, som Tiden har frembragt. Enkelte Genstande, der fjærner sig stærkt fra de almindelige Typer og efterligner andre Stoffers Teknik, maa vel nærmest betragtes som Kuriosa; saaledes Pibekanden Nr. 158, der efter­ ligner Bødkerarbejde, øg Potten Nr. 213, hvis Forbillede snarest er at søge i Datidens Keramik. Om Stemplingen i denne Periode er følgende at sige: 1 1685 udstedte den enevældige Re­ gering en Række betydningsfulde Forordninger, hvorved hele Lavsvæsenet ømdannedes øg ny- organiseredes, og mellem disse fandtes ogsaa Bestemmelser, der regulerede Stemplingen (se Nyrop, Meddelelser om dansk Guldsmedekunst S. 74 ff.). Fra denne Tid ansattes i København en Guardein til at prøve Lødigheden af Guld- og Sølvvarerne øg sætte sit øg Byens Stempel paa de fuldlødige Genstande, øg hermed indtræder den Ordning af Stemplingen i København, der senere har holdt sig ret uforandret; fra nu af træffer man kun Smaagenstande, der ikke har Byens og Guardeinens Mærke, men blot bærer Guldsmedens Stempel eller endog er ustemp­ lede. Aaret, hvori vedkommende Genstand er forarbejdet, staar altid under Københavnsmærket; ofte findes ogsaa et Aarstal under Guldsmedemærket, men dette afviger hyppigt flere Aar fra det førstnævnte, idet Guldsmedene ikke ændrede deres Stempel fra Aar til Aar, men lod læn­ gere Tid gaa hen; navnlig bevarede de ofte i mange Aar i deres Stempel Aarstallet for deres Optagelse i Lavet. — Af de fire Stempler, som hvert normalstemplet Københavnsarbejde fra nu af bærer (Bymærke — Guardeinmærke — Guldsmedestempel — Maanedsmærke), er i nærvæ­ rende Katalog kun optegnet de to væsentlige: Bymærke og Guldsmedestempel; jfr. Forordet. I Provinsbyerne vedvarer derimod fremdeles den gamle Slendrian; alle de fremragende Kander af jydsk Herkomst, som Udstillingen rummede, savner Bymærke og er kun stemplede med Mestermærke, hvad der i høj Grad vanskeliggør Identificeringen af Mærkerne. I det hele ken­ der man ikke synderlig flere Bymærker fra denne Tid end fra de nærmest forudgaaende Perio­ der; udover de i nærværende Katalog opregnede Mærker fra Næstved og Sakskøbing (?) ken­ des hidtil kun et Aalborgmærke (Byens Vaaben) fra en Drikkekande og en Sølvske paa National­ museet. — Det kan tilføjes, at denne mangelfulde Organisering af Stemplingen i Provinsbyerne idelig medførte Overtrædelser af Forordningen om Sølvarbejdernes Lødighed, og Sjællandske Tegneiser (paa Rigsarkivet) fra denne Tid indeholder en Række Eftergivelser eller Formind­ skelser af de desaarsag ifaldne Straffe for Guldsmede i Næstved, Nykøbing F., Maribo og Odense (18. 9. 1686; 4. 10. 1698; 3. 12. 1698; meddelte af Magister Hugo Matthiessen).