S_DanskeSølvarbejder_1915

R É G E N C E M e d e n s det Sølvtøj, som vi hidtil har dvælet ved, overvejende liar bestaaet i Drikkekander og Bægere til 01 og Vin, indtræder med nærværende Periode (c. 1715—50) et afgørende Omslag i Smagen, som hænger nøje sammen med hele det mere forfinede Levesæt, der fra Frankrige udbredte sig over hele Evropa, aldeles omskabte Husenes hidtidige gammeldags solide Bohave og øvrige Udstyr og gav Hjemmene et ukendt Præg af Luksus. Hele denne Ind­ trængen af fransk Forfinelse kan i nogen Grad retfærdiggøre, at man har opkaldt Tidens Stil efter Hertugen af Orléans’ Regentskab (Régence) under Louis 15.s Mindreaarighed (1715—23). De gamle solide Drikkekar var med ét Slag sat i anden Række, da det ikke længer var fint at drikke 01, og Vinen hellere skulde nydes af Glas; og de nymodens Drikke: Kaffe, The og Chokolade krævede et helt andet Udstyr: de maatte drikkes af Porcelænskopper, og ogsaa Kander, Thedaaser, Sukkerskaale m. m. var oftest af Porcelæn (eller Fajence). I Erik Pontop- pidans »Menoza« (1743), hvor en Sammenligning anstilles mellem gammeldags og nymodens Sæd og Skik, hedder det træffende herom: »Ville vi tale om de gamles Drikkekar, da vare de vel kostbare, men derhos varende og stærke, nemlig Sølvkander og Sølvbægere. Nu anvendes i hvert Hus aarlig en Del af Sølvets Værdi paa Glas og Porcellæn, hvis Skaar du til intet. Det er i Aar en liden Kapital, som ad Aare er rent forsvunden. Men endda tvivler jeg paa, at de gamle havde saa meget Sølv i Kander, Bægere og Skaaler, som det der nu vendes paa The- potter, Kaffekander og deres Underskaaler, Theflasker, Sukkerskaaler, Sukkerbøsser, Themaskiner, Spølkummer, Lysestager, sølvskaftede Knive,' Plat de menage og deslige, som i det mindste hvert tyvende Aar skal omgøres efter Moden.« En samtidig Forfatter (Friis Edvardsen, Skel- skørs Beskrivelse, 1759) taler om, at »de rette gammeldags Kander nu forandres til Kaffekander.« De rørformede Drikkekander afløstes af Krus af Fajence, Porcelæn og Glas, der dog hyppig var forsynede med Sølvlaag. Allerede 1719 efterlod en rig københavnsk Borger, Hans Bur­ mester, sig »Kaffekande, Thepotte, Sukkerdaase, en Opsats bestaaende af Præsentértallerken med Sukkerbøsse, Olie-, Eddike- og Sirupskande, Lysestager,Lysesakse, enBarselpotte, 24 Skeer, Potageske, en gammeldags Præsentértallerken, alt afSølv.«1 —Fornemme FolksSølv­ tøjsliste var selvfølgelig langt mere omfattende. Som Prøve kan anføres et Uddrag af Skifte­ forretningen efter Geheimeraadinde Christine Harboe (d. 1735), Stifterinden af Støvringgaard Jomfrukloster og det Harboeske Fruekloster i Stormgade i Kbh.2: Toilettestel best. af Spejl, Vandkande og Fad, Lysestage med Saks samt forskellige Æsker og Skaale, ialt 585 Lod (360 Rd.). — Rejsetoilette best. af Spejl, 1 Skrin, 3 Skaale, 3 Æsker, 1 Giskande og Fad, Naale- bakke, 1 Røgelsekar, 1 Pomade- og Sæbe-Urne, 1 Ske med Kniv og Gaffel, 1 Kam og Børste, 1 Par Stager med Saks, 1 Par Flasker med Tragt i Etui, 252 Lod (168 Rd.). — Et mindre Rejsetoilette 134 Lod (78 Rd.). — En Spritkedel 358 Lod (208 Rd.). — 2 store Flasker med Kæde 1987a + 200 Lod (99 + 100 Rd.). — 9 forskeil. Præsentértallerkener (100 Rd.). — 1 The- kedel og 2 Thepotter, 1 Kaffekande (76 Rd.). — Et Spytbækken 153 Lod. — Et Sølvskrivetøj. 1 O. Nielsen, Ivjobenhavn p a a Holbergs Tid. S. 99. a Lili F edd erse n , M indeskrift ov er Geh. C. H. (Kbh. 1910) S. 66.